Så har man også prøvet det

Trods sløjhed, ka’ man jo godt gi’ et lille smil 🙂

Spunken fik sin 3-måneders vaccine i går. Han tog det i stiv arm, og råbte ved det første stik og skreg i to sekunder ved det andet stik. Det var det. Lidt våde øjne, og lidt rundt på gulvet over den ellers så flinke doktordames, pludselige angreb, men ok. Moderen derimod…. græd som pisket, og fik et kærligt klap på skulderen, af doktordamen, da stikket var overstået. Pyha, altså.

Vi trillede hjemad, og fik halvanden time på øjet. Det var vist meget godt, for da vi stod op, begyndte Spunken at blive pylret. Han ville dog gerne lege lidt, og jeg fik lavet aftensmad og vi spiste i ro og mag, da Spunken godt gad at sove lidt i sin slyngevugge. Efter et par timer, hørte jeg klynken fra vuggen, og syntes han skulle op. Han var varm, og et hurtigt tjek af temperaturen, viste 38,8. Så startede ellers mange timer med skrig og gråd, og Kjærsten og jeg sad på skift med den lille varme baby i blerøv.

Ved et tiden, redte Kjærsten op til mig i stuen, så kunne jeg ta’ et par timer, mens han så efter Spunken inde i soveværelset. Klokken tre, trissede jeg ind igen, og gav ham mad, og vi har begge været mere eller mindre vågne lige siden. Nu er Spunken så gået omkuld her i sofaen (man skal åbenbart bare sætte tv på folketingets åbning..), og jeg håber han sover nogle timer, og kommer til hægterne.

Nå, men tre måneder er gået, og han er blevet en stor dejlig dreng, på syv kilo og 64 cm. Som tiden flyver (når man har det sjovt!?), eller dvs. i mit søvnmanglende hovede, føler jeg af og til at han bør være nået 6 måneder nu. Doktordamen ordinerede Spunken at lære at sove, og at ta’ sutten – så nu venter jeg på at han indløser sin recept. Hi hi.

Resten af dagen holder vi “barns første sygedag”, med kaffe, morgenhår, joggingtøj og måske en tegnefilm. Jeg klager sgu’ ikke.