Vi nåede det ikke, det dér åben hus. Vi trillede ned til busstoppestedet, og da bussen kom, var der ikke plads til at få barnevognen med. Vi ku’ jo ikke efterlade Spunken midt på Vesterbrogade, så vi måtte vente på næste bus. Da røg tidsplanen, og vi nåede derfor ikke 22’eren, og den næste kom først efter 27 minutter…. Så vi havde sådan ca. et kvarter at nå hen til det åbne hus – og der var 3 km. Vi piskede afsted, i alt for meget tøj, med halvflad barnevogn – ret hårdt sku’ jeg hilse at sige. Vi droppede det, og drejede til venstre ved en anden vej, hvor vi vidste der også skulle være åben hus. Det lå så lige overfor en idrætspark, og den larm af bolde der blev sparket til, og hidsige dommere med fløjter, var nok til at vi ikke gad at se huset…. eller i det hele taget overveje at kigge på huse på den vej, og et par af de nærliggende veje. Så er det på plads, og det er jo ok.
Vi trillede videre mod adressen, på den villa vi ikke nåede til åben hus ved, bare for at se den udefra. Det gjorde mig ikke mindre forelsket. Der var noget træværk der skal ordnes, et tag som muligvis skal skiftes inden alt for mange år, en dejlig have og store gamle frugttræer, der havde perfekt modne små lækre gamle danske æbler – jeg drømte med det samme om al den æblegrød og kager jeg ville kunne lave, med sådan en skat i baghaven.
Nu må vi se, om de snart holder åben hus igen, for den er smuk synes jeg! Suk.
Vi tog 14’eren tilbage til byen, og stoppede forbi Spar og fik handlet. Kjærsten flagede for spaghetti med en kraftig kødsovs til, og jeg var med på idéen. Om lidt må jeg hellere sætte den over, for den har godt af at stå et par timer. Vi kommer ikke til at spise tidligt, men det er også ok. Det er jo stadig en slags sommer, og det hører sommeren til at spise sent (og så siger vi ikke noget om alt det snold vi kom til at kaste i os, da vi kom hjem, og at vi derfor ikke er sultne…ups…).
Nu venter jeg på at Spunken vågner fra sin lur, så han ka’ få lidt mad, inden jeg går i gang med at larme med potter og pander ude i køkkenet. Kjærsten er gået kold på sofaneseren. Normalt er jeg ikke fan af at man sover på sofaen, men i dag er det søndag, og så må man godt.
13 comments
Hvor ser det lækkert ud. Jeg ville også gå i gang med at drømme, hvis jeg var dig 🙂
Det lyder godt med en god kødsovs. Her bliver det til yoghurt med müsli. Lidt kedeligt, men nemt 🙂
Man skal ikke kimse af en god yoghurt. Mon ikke der kommer lidt knas på toppen?
Ha’ en skøn aften, søde du.
Jeg kan se, vi deler en kærlighed til gamle huse med sjæl 🙂
Eller som Kjærsten kalder det, “gammelt lort” 😉 Men ja, jeg elsker gamle huse med sjæl. Jeg kunne aldrig være helt glad, i noget nybyggeri.
Det er et rigtigt smukt hus og haven lyder da som lige dig – og Spunken, når han begynder at spunse rundt 😉
– og spunse, det kommer han helt sikkert til 🙂 – allerhelst i Vanløse. Vi krydser fingre for at finde noget helt rigtigt.
HAHA, ikke fan af at sove på sofaen? Det er jo bare de BEDSTE lure man får sig dér 😀
Stort knus, Dot.
Jeg HADER når “nogen” ligger på sofaen, og småsnorker. Tror jeg har arvet det fra min mor, som altid brokkede sig når min stedfar faldt i søvn på sofaneseren. Jeg må dog indrømme at jeg selv fik mig en lur eller to, på sofaen, da jeg var højgravid 😉
Møs – og ses vi snart, eller hva? Mandag, tirsdag eller fredag, fx. 🙂
Jeg fortæller ikke at jeg selv kan falde i søvn på sofaen i dag;-)
Man kan jo også bede mægleren om en omvisning…
Det ka’ man sagtens – og det gør vi måske også hvis der ikke dukker nyt åbent hus arrangement op, foreløbig. Er bare ikke så vild med hvis man har sådan en mægler der kimer én ned, hvis man først har været der en gang. 🙂
Det er også et dejligt område – er vokset op på Egemarkevej, lige ved siden af 🙂
Sidsel
Hvor hyggeligt, Sidsel 😉