Spunken har fået eksem, på hænder, fødder, ankler og kinder. Stakkel. Med forældre, der begge har været plaget af eksem og allergi, har det næsten ligget i kortene, at han også ville få det. Jeg havde dog håbet at han først ville få det senere, og ikke allerede i en alder af to måneder. Indtil videre smører jeg med “Ceridal”, efter lægens anvisning. Svigermor (som også er læge) har fortalt om en receptpligtig salve, der kan bruges – jeg er dog ikke vild med tanken om at skulle smøre ham med skrappere midler, men det kan jo blive nødvendigt.
Om det går Spunken på, ved jeg ikke, men han er lidt urolig for tiden, og sover ikke meget mere end 2 timer i træk. Piv, det er ikke rart at se sin baby med pletter på kroppen – og så har vi ikke engang haft fornøjelsen af alle børnesygdommene, endnu 😉
Har dit barn haft eksem, og hvad virkede for jer?
18 comments
Stakkels lille spunk! Min den yngste havde også meget eksem i de tidlige måneder af sit liv, herhjemme hjalp det at smøre ham med A-derma Exomega fra Appoteket, fantastisk creme, har det altid hjemme nu, smører så snart han har optræk til noget, og det holder det nede!
Med det salve-navn, så kan det da næsten kun virke. Hi hi 🙂 Jeg vil prøve at købe det, næste gang jeg er på apoteket.
Viktor har heldigvis ikke haft eksem eller rød numse for den sags skyld, men de få gange, hvor der har været tendens til at slå ud både her og der, har jeg smurt ham med nappy balm fra Green People og det er forsvundet i løbet af få timer.
Håber du finder noget, som ikke er skrapt, og som virker på den stakkels lille mand 🙂
Dyb, dy medlidenhed med stakkels spunk 🙂
Tak, Rimkoger 🙂
Green People, det kender jeg ikke. Det vil jeg lige Google 🙂
Håber også snart jeg finder noget der virker. Nu prøver jeg med daglig probiotika, til både mor og barn.
Stakkels lille spunk, men han er i hænderne på kompetente forældre, som lige ved hvordan det føles. Håber I finder den rigtige creme.
Jeg kan huske det kløede noget så grusomt, så jeg håber ikke for ham at det er noget han skal plages med for længe :-/
Øv – det er ikke rart for hverken mindstemanden eller forældrene, når der er udslæt og kløe.
Jeg håber, at i finder noget, som kan dæmpe det og gøre til at holde ud, for det kunne da let blive noget, som han må døje med.
Nyd resten af søndagen…
For min søn var der ingen vej udenom noget salve på recept, når eksemen var i udbrud, blev det slået ned med salven, og smurt flere gange dagligt med Locobase fedt creme.. Eksemen forsvandt omkring 2års alderen.
2 år? Pyh, det var længe. Jeg havde det selv fra 2-5 års alderen, ca…. Så håber ikke han skal døje med det, alt for mange år.
Æv!
Tror faktisk min første samtale med din forlovede handlede om netop problemhud…ikke særlig fedt for Spunky, at han slægter jer på 🙁
Jeg har jo ikke babyerfaringer, men bruger faktisk sel Weledas Calendula Zink Cream fra deres baby-serie, så snart jeg har problemer og den virker fantastisk. Den fås i Helsemin. Og den skulle efter sigende også være forrygende til ‘rød numse’.
He he, sjov samtale at lære hinanden at kende, over 🙂
Weleda, bruger jeg selv, men det indeholder allergener, som jeg ikke har lyst til at smøre Spunk hud med :-/ Måske jeg lige skulle gå ingredienslisten igennem på deres zink cream.
Vores lille trold har også haft eksem, men vi slap ikke udenom det receptpligtige, da hendes eksem var betændt, puh, først en krads omgang Fucicort efterfulgt af en anden salve jeg ikke husker navnet på..
Her var det i nakken, hun var 4 måneder og kunne godt nå derom og klø med sine små naller, så det kan godt være Spunken også oplever kløe.
Herhjemme er sved en af de ting der kan ildne det op, så her er uldbodyer et no-go (;
Inde på netdoktor er der en håndfuld gode råd til hvad man selv kan gøre.
Håber I finder en løsning hurtigt 🙂
Hejsa.
Lige en kommentar fra mig også. Min datter Vera led også af børneeksem det første halve år af sit liv. Også hos hende var varme en faktor – så heller ingen uld-bodyer til hende (det kradser også på den eksem-ramte hud). Vi smører stadig en sjælden gang imellem med receptpligtig Locoid creme, som tager eksemen og kløen med det samme (man kan også få noget mildere eksem-creme som ikke er receptpligtig, det minder om Locoid cremen…men for gud skyld, det er IKKE det der hedder “dexem”). Men ellers holdte vi det nogenlunde nede med A-derma exomega creme to gange dagligt (på hele kroppen). Den er vist nok fransk, så den er ikke svanemærket og alt det der, men den er uden parabener, parfume osv. Den er virkelig god. Nu smører vi hende én gang dagligt, for at forhindre at eksemen blusser op og det hjælper. Cremen er dyr, men jeg køber den på nettet på en hjemmeside der hedder escentual.com, der er det billigere, så køber jeg 3-4 stk. pr. gang. Held og lykke med ham den skønne lille spunk 🙂
Kan du huske hvad den creme I har på recept, hedder ? Nu har jeg købt A-derma cremen, men tror altså jeg har brug for noget skrappere til at slå den ned, og så holde det nede med a-derma, som du skriver….
Cremen hedder Locoid Lipid 0,1 %, det er vist en temmelig normal creme til eksem. Så mon ikk’ også det er den din læge vil anbefale. Held og lykke med bekæmpelsen 🙂
Tak, Tanja 🙂