Tid til det hele

Spunken og jeg, har været til yoga i dag. Han sov halvdelen af tiden, i sin lift, men da præsentationsrunden var slut, vågnede han. Jeg fik dog lavet noget hundestræk, bækkenbundsøvelser og mavetræning. Det var lidt sjovt at sidde dér, i det samme rum, som jeg var i, da jeg var gravid. Pludselig sad man dér, med et lille menneske ved sin side – ja, sammen med en masse kvinder og babyer. Der blev ammet, grædt, nusset, puslet og leget på skift. Jeg tror det blir’ rigtig godt.

Vi trillede hjemad, og Spunken faldt igen i søvn. Min mave rumlede, for jeg havde kun fået en smoothie, og på det tidspunkt, var det fire timer siden. Jeg kom hjem, tog en nu vågen Spunk ud af liften, og lagde ham i kravlegården. Der kunne han hygge sig i et kvarter, mens jeg fik spist lidt af gårsdagens gryderet. Uh, hvor jeg altså godt ka’ li’ at det er blevet køligere, så man igen kan nyde gryderetter, supper og ovnbagte lækkerier.

Nu sidder jeg med en kop varm te, og hører Chopin, mens de levende lys blafrer stille. Spunken sover (man sku’ tro han sov hele tiden, det gør han ikke), i sin slyngevugge, og jeg krydser fingre for at han tar’ en time eller to, så mor her kan slappe lidt af og nyde roen.

Jeg drømmer om en kraftig grøntsagssuppe, måske med lidt kød ved siden af.
Jeg drømmer om udskiftning af de grønne planter. Jeg trænger til lidt farver i vindueskarmene, og måske en stor buket Georginer på bordet.
Jeg drømmer om at ha’ tid til at skrive og klippe/klistre i babybogen, og måske lidt tid til at udforske symaskinen som min mor har lånt mig.

Det er ikke så tosset, at ha’ tid til at drømme.