Tirsdag formiddag

20110906-114735.jpg

Så har Spunken fået sig en gang zoneterapi. Han var lidt hys i starten, men efter en lille mælketår, faldt han i søvn og der var mulighed for at trykke ham under fusserne. Jeg ved ikk helt om det egentlig hjælper ham, det zoneterapi, men det skader jo nok heller ikke, og han virker ofte ret afslappet bagefter. Efter en nat hvor han er vågnet hver 2. time, kunne han (og jeg) godt trænge til at være lidt afslappede.

20110906-114724.jpg

Nu har jeg fået lidt frokost, og overvejer om man skulle trille en lille tur. Det regner jo ikke (endnu). Jeg ender altid med at trille i Frederiksberg Have. Måske jeg skulle udvide min horisont lidt, og trille et andet sted. Jeg holder meget af haven, så måske det også er nok, bare at gå en anden runde, end jeg plejer, derinde.

Senere i dag, kommer der en mand ud og kigger på lejligheden. Han skal sætte en pris på den, så vi ka få den sat til salg. Spændende! Vi kigger på livet løs, efter huse, i Vanløse – nu er Spunken jo skrevet op til vuggestue der, og der er så skønt. Der er dog på det sidste, også dukket nogle gode huse op andre steder, så nu begynder vi måske at tvivle lidt … Nå, men så længe lejligheden ikke er solgt, har vi vel ikke så travlt. Vi må kigge videre, og tænke os godt om.

4 comments
  1. Spændende med lejligheden, håber i kan få en god pris for den.

    Hvilken vuggestue er spunken skrevet op til?
    Jeg bor nemlig selv i vanløse, min datter går nu i børnehave, men har gået i vuggestuen Kernehuset, den var vi super glade for.

    Vanløse er et skønt sted, vi har boet her i 5 år nu og elsker det Ü

    god og forhåbentlig rolig dag
    kh maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om