At skrive om den dejlige morgen, gav bagslag, for efterfølgende gik Spunk bersærk.
Vi kom endelig efter hyleri, ud at trille. Jeg skulle hente nogle pakker på posthuset, og derefter tog jeg chancen og gik i Enghave Parken. Jeg havde lige sat mig på en bænk, og barnevognen stod i skyggen, taget vandflasken og de bare ben frem, da Spunk igen satte i et hyl.
På med sandalerne, afsted og forbi Brugsen efter frokost og så hjem. Hvis jeg fik en femmer for alle de “har du nevet dit barn-blikke”, jeg og den hoppende barnevogn fik…
Nu sover han … Pyh.
Men jeg fik da taget lidt fine billeder. Øjeguf må også gi lidt overskud.
2 comments
De er så herlige, de små hidsigpropper! Viktor fik også et flip på morgenturen, og så var der en på gaden, som vovede sig til at sige, at han sikkert var sulten. Det var lige ved at koste ham et karatehug i maven. For fanden da, babyer er sgu’ da ikke partout sultne bare fordi de græder – det ku’ jo for eksempel også være en kæmpe prut!
Jeg har også lige haft en sur lille baby i barnevogneb og en lidt større dreng, som ikke ville gå længere men hellere ville bæres. Det kunne så ikke lade sig gøre, så de endte begge med at hyle. Pyhha det var to lange kilometer 🙂
Men de er nu søde selvom de giver mig sved på panden en gang imellem 🙂
Kan se at spunken også har sin helt egen vilje