(ikke) Den hurtigste gazelle på savannen

Før eller siden, skal jeg af med babykiloene – mange af dem, kommer heldigvis ud, når Spunken kommer ud, men mon ikke der kommer til at sidde en flødekage eller fem fast på sidebenene?

En slankekur, har jeg ikke tænkt mig at begynde på. Spunken skal (forhåbentlig) ammes, og jeg vil ikke gå på kur, mens jeg er malkeko. Men motion skal der til, og for at komme til at motionere, trænger jeg til noget gear, for at blive motiveret. Min iPhone, er blevet beriget med “Endomondo” appen, og jeg har lavet en profil derinde.

Her til aften, gik jeg en test-tur, og var godt tilfreds. Lige nu er jeg ikke den hurtigste gazelle på savannen, men det er heller ikke det vigtigste. Der skal gåes lange dejlige ture med barnevognen, og som motivation kan jeg følge med i kalorieforbrænding, distance og forhåbentlig en lidt nedadgående vægt.

12 comments
  1. Jeg er begyndt at bruge endomondo til mine løbeture – og er meget glad for det, bortset fra, at den (eller det er vel GPS’en i min mobil) af og til misser en satelit eller flere. Hvilket gør, at den skyder nogle genveje, jeg ikke har været med på, og derfor viser en kortere distance end den reelle. Lidt irriterende, især fordi jeg har valgt at oploade til facebook hver gang… 😉

    1. Jeg synes den er ret smart, den app 🙂 Har mange venner efterhånden der bruger den, både til løbeture eller nybagte mødre til gåture.
      Det er da træls hvis den skyder genveje, man ikke selv har løbet – især hvis det gør løbeturen meget kortere end den egentlig var. Mon det har noget med mobildækningen? Jeg kan se den har været helt præcis, med min gåtur, men jeg er jo også midt inde i byen.

  2. Jeg har brugt den i et års tid nu og er egentlig ret godt tilfreds med den, både til løb og til gåture. Det smarte er, at man også kan uploade data fra pulsure, hvis man for eksempel dyrker spinning 🙂

    1. Det er ret smart, med pulsur, Fisker. Jeg synes også det er fedt at se dine lange gåture, og tænker at man når man har venner på Endomondo, måske automatisk motiverer hinanden til at komme ud af vagten.

  3. jeg er glad for Endomondo, men forestiller den bliver sjovere efterhånden som flere man kender, bruger den.
    Og hvis selve gåturene bliver trivielle kan man jo på Vesterbro især gå ture efter mønstre i gps’en. Det kan vel både gemme sig elefanter og giraffer i de mange småveje 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere