Jeg bruger Facebook rigtig meget, både min blog side og min private side.
Det kan undre mig, hvor mange der lader til ikke altid at tænke sig om, når de færdes på siden. Folk der i arbejdstiden spiller “Farmville” og pludselig spammer én med at de har købt et nyt appelsintræ til deres gård (man kan håbe at de ikke har chefen på vennelisten), folk der klikker på underlige links og sender vira videre rundt på vennelisten og af og til tænker jeg også på om folk mon er klar over at de jo ikke kan være anonyme sådan et sted som Facebook, og når de så melder sig ind i kontroversielle grupper, “synes godt om” frække links eller smækker billeder ind fra seneste letpåklædte bytur, så kan alle jo se det… altså alle man er venner med (hvis man har husket at ændre i “privacy settings”).
Jeg fandt ud af at jeg har en håndfuld venner, der “synes om” gruppen “Nej til moskeer i Danmark”, og det kom bag på mig. Altså, man må jo selv om hvad man er for og imod, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om de mon tænker på at det kan virke provokerende på nogen, og er de mon klar på at ta’ en debat næste gang man drikker kaffe og så konfronterer dem med den holdning man ikke anede de havde?
Jeg står ved de grupper jeg melder mig ind i, og jeg tar’ da også gerne debatten hvis der en dag er en der spørger mig hvorfor jeg egentlig er organdonor, både er fan af Villy Søvndal, Pernille R. Theil og Muppets…
Nu har jeg luget lidt ud i mine kontakter. Jeg havde virkelig mange på listen, og mange var så perifere at jeg egentlig ikke synes jeg kan sige jeg kender dem. Det må være ligeså sundt som at rydde op i sit rod og sortere i sokkeskuffen 😉
Tænker du over hvordan du opfører dig på Facebook?
7 comments
Jeg ser tit folk der deler mærkeligt spam med halvnøgne meget unge piger, jeg tænker…ehm hvad har du gang i? Jeg læste på ComOn at det er en enkelt person der spreder de links via grupper, men det er ikke ulovligt desværre. men ja jeg tænker over det.
ja, jeg tænker meget på, hvordan jeg opfører mig på facebook.
Jeg tænker meget over, hvordan jeg helt generelt opfører mig- og fremstår på nettet. Det er vigtigt for mig, at jeg kan være autentisk og 100% mig selv, så man møder mig både på nettet og i virkeligheden. Måske bander jeg en smule mere i virkeligheden, end jeg gør på nettet, og jeg griner helt sikkert meget mere, men jeg kan grundlæggende sige akkurat de samme ord i begge verdener, uanset det handler om skulderklap eller en komplet uenighed i noget. Troværdighed er en god og tryg ting, synes jeg.
Ganske få gange har jeg dog banket mig selv i hovedet, fordi jeg tog en diskussion i cyberworld, som jeg bare skulle have ladet ligge fra start, fordi den ikke førte til andet end noget, jeg i forvejen vidste ville komme … men den slags lærer man jo af. Med tiden 😉
På Facebook kan jeg indimellem være så privat, så jeg sorterer i, hvem der kan se hvad, men helt generelt er hele min profil ikke tilgængelig for alle og enhver, men kun dem jeg er “venner” med, men de “pinligheder” jeg måtte smide i grams med min Facebook, dem ville jeg aldrig være bleg for at vise min chef, hvis det skulle komme så vidt, så mere privat er jeg så heller ikke, men jeg passer meget på og tænker dermed også over, hvad der kommer ud- og til hvem.
Indimellem ville jeg nok ønske, at andre havde det lige sådan med deres profiler, men heldigvis findes der Ignorer-knappen og den bruger jeg løs af, når diverse App’s kommer snigende. Deriblandt også Farmville 😉
Jeg har også med undring oppdaget at noen av mine Facebookkontakter har trykket “liker” på noe som for meg framstår som totalt uakseptabelt. Ved noen anledninger har det faktisk ført til at jeg har slettet dem fra kontaktlisten min. At folk er der inne i arbeidstiden er merkelig nok i seg selv, – men at de så tilkjennegir det ved å kommentere er nummeret inntil komisk.
Hvis man ikke er venner med mig, kan man ikke se andet en mit profilbillede og jeg har også nogel personer på min venneliste, som simpelthen bare ikke kan se min væg. Det er personer, der i blandt tidligere kollegaer, som jeg på en eller anden måde ikke kunne komme uden om at være venner med, de kan ikke se noget, ej heller de billeder jeg uploader. 🙂
Jeg trænger nok til endnu en omgang udrydning, for hvorfor være venner med nogen som man ikke “kender” og har har noget med ellers. .)
Jeg er glad for den måde du færdes på FB på, du spamer ikke med alle de spil og andre aps. Jeg bruger, som Anita, også den knap der hedder skjul til alle de spil, så jeg efterhånden sjællenet støder på de der spam meddelelser. 🙂
Min fb er tilgængelig for alle, skriver kun ting, jeg alligevel kan tåle at se på forsiden af ekstrabladet. Har muligvis ikke forstået seriøsiteten i fb, bliver hverken irriteret over folks spil eller lilkes, er venner med alt og alle, for cybervenskab er noget helt andet end irlvenner.
Jeg tænker en del over, hvad jeg skriver. Både at jeg ikke kommer til at spamme folk med alt for mange ligegyldigheder og ikke skrive noget, jeg ikke vil have alle skal vide. Jeg har undervist mine kollegaer i brug af Facebook for nogle år siden, så er venner med både chef, souschef og mange kollegaer – så ved sygdom har jeg da nogle gange overvejet, hvor meget jeg kan tillade mig at være online.
Jeg sorterer også engang imellem ud i folk og prøver at undgå “venner”, som jeg egentligt ikke kender. Nogle har jeg sat til kun at kunne se en begrænset del af min profil. Fx ved jeg at en tidligere kollega vil blive dødeligt fornærmet, hvis jeg sletter ham og brokke sig til mine andre kollegaer – er sket for en anden kollega. Så han kan fx ikke se min væg.