Noget at glæde sig til

I køleskabet står den klar, den mørke flaske, der dagen veerne kommer, skal åbnes og nydes. Med velsignelse fra jordemoderen. En “føde-øl”. Øllen der skal få mig til at slappe af de første mange timer, inden det rigtigt går løs.
Hvorfor bare købe en almindelig pilsner, man kan jo ligeså godt købe en ordentlig øl – som man kan glæde sig til at drikke. Jeg havde svært ved at vælge, da jeg stod nede i supermarkedet. Jeg endte med en sommerøl – hvede og blomsternoter. Jeg ville nok falde “død” om, hvis jeg købte noget mørkt og tungt.

Den må gerne indtages sammen med et par panodiler, hvis der nu viiirkelig skal slappes af. Ha ha.
Jeg overvejer at binde en rød sløjfe om flaskehalsen, og pakke den ud når dagen kommer. Nu må vi se om Kjærsten kan holde nallerne fra den.

(Dette er baseret på en “almindelig” fødsel, og ikke en mange timer lang helvedes fødsel med vestorm fra første minut, direkte ind på hospitalet og den slags skræk-historier….).

11 comments
  1. Nu er jeg jo IKKE øl-drikker, men jeg er sikker på, at det er et godt valg 🙂
    Min jordemoder sagde også i sin tid, da jeg kom til sidste kontrol…øl+et spil rommy/5oo…vi adlød og fik i løbet af no time Jeppe…
    så mit råd må være ØL + KORTSPIL 🙂

  2. “Føde øl” det har jeg dog aldrig hørt om, men det lyder som en absolut god ide… og hvis du ikke når at drikke den, kan den jo bruges til at fejre en veloverstået fødsel 🙂

    1. Jeg havde heller ikke hørt om det. Havde kun hørt om “amme-hvidtøl”, så det var da et meget positivt trick hun havde 🙂 Hi hi.

      Kjærsten snakker om at der skal champagne med på fødestuen, men når jeg ikke øllen, er det lige før den frister mere. Måske.

  3. Min gamle folkeskolelærer (som var lidt flippet i det) udvidede begrebet føde-øl med en flaske vodka….

    Selv købte jeg også sådan en øl. Og fik overhovedet ikke tid til at drikke den. Ja, nåede faktisk absolut ingenting før ungen pludselig lå der efter noget der føltes som et nys (eller også husker min skrukke hormonelle hjerne det bare sådan….)

    Rigtig god fødsel når den tid kommer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om