Verdenskassen – min dom

Vi har i denne uge, prøvet Verdenskassen, fra Aarstiderne. Formålet var at få det lidt nemmere i hverdagen, og undgå at skulle for meget ned at handle, når nu Spunken kommer til verden.

Da kassen kom, tegnede det godt. Lækre råvarer, frisk fisk og friskt kød. Sammen med råvarerne, var der en lap papir, med opskrifter af Louisa Lorang. Der var opskrifter og råvarer, til tre måltider.

Mørksej med skorzonecreme og lun squashsalat med ramsløg.

Meget simpel opskrift, men heldigvis kiggede jeg den igennem en ekstra gang, inden jeg gik i gang med maden. Der skulle nemlig smør i, og det har jeg næsten aldrig i mit køleskab. Så der blev købt smør.
Skorzonerødderne skulle koges, og i følge opskriften ha’ ca. 20 minutter, da de skulle laves til mos. Jeg tror jeg kogte dem i 40, men pyt.
Retten var velsmagende, men da jeg ikke havde læst forud i opskrifterne, havde jeg brugt al ramsløgen til squashsalaten, og der skulle åbenbart også bruges næste dag… Bundtet var meget lille, så havde jeg halveret det, havde der ikke været meget gang i squashsalaten.

Dejlig ret, men med lidt mos, 150 gram fisk og en halv squash, var vi ikke meget mætte.

Pizza med tomater, spicy salami og sprød salat med bagte peberfrugter.

Igen en meget simpel opskrift. Man skulle rulle pizzadejen ud, og fordele nogle hakkede flåede tomater på bunden. Oveni hatten, skulle der også friske tomater på – det droppede jeg, for jeg frygtede det ville blive for vandet. Så skulle der gedeost på, og det kom jeg på halvdelen af pizzaen (Kjærsten spiser det ikke). Der fulgte salat og bagte peberfrugter med, men her improviserede jeg og lagde de bagte peberfrugter på pizzaen, sammen med en hel (!!!) pakke spicy salami. Ramsløgene havde jeg jo brugt dagen inden, så jeg måtte bruge lidt basilikum.

Ok frokostpizza, men der var lidt for meget salami og fedt, til min smag. Havde jeg ikke puttet peberfrugter på, havde det kun været fed ged og pølse sammen med tomaterne – ikke så lækkert, synes jeg.
Bunden blev dejlig sprød, og havde godt bid.
Mætte??….nææ….ikke meget. Men vi havde en “god” fedt-kvalme.

Oksegryde med chilli, kikærter, porrer og tomat.

Sidste ret, var en oksegryde (som skulle tilberedes i en pande…jeg valgte dog en gryde). Kikærterne havde stået i blød siden i går, og skulle derefter koges i en halv time. Oksekødet skulle brunes, og derefter skulle grøntsagerne i “de skulle bare lige ha’ varmen”. Så altså, oksekød (klumper) havde brunet, i omkring 10 minutter, da jeg puttede peberfrugt og porre i. Hvad jeg ikke helt forstod, var at der så derefter skulle tomat i retten, så hvis det var meningen at peber/porre skulle være sprøde, så havde de da fået for meget nu.
Til sidst skulle kikærter vendes i retten, og smages til med salt/peber og frisk chili. Jeg valgte at spæde til med spidskommen, røget paprika og sød paprika.

Retten var ok…men kødet var jo slet ikke blevet mørt på den korte tilberedningstid, så det var en sej fornøjelse. Der var ikke meget sjov ved retten, som jeg en anden gang ville tilberede med mange flere krydderier, langtidssimret kød og mere tomatsnask.
Igen var vi ikke meget mætte, jo pga. den store mængde kikærter, men dem var der for mange af i forhold til kød/grønt (100 gram kød pr. snude, en peberfrugt, tre små porrer og nogle hakkede friske tomater).

Men altså… Jeg bestiller kassen igen, men nu ved jeg at jeg skal spæde til, improvisere og lave retterne til mine egne. Måske troede jeg at jeg ville blive lidt mere inspireret af at få måltidskassen, men det var mere nemheden der tiltalte mig. Det kan godt være at “Hr. og Fru Hakkebøf” ville være godt tilfreds, men jeg savnede krydderier og større armbevægelser.
Om retterne ér store nok, ved jeg da heller ikke…måske er vi bare nogle madsvin? Måske. Men dette var min “dom” af en måltidskasse 🙂

18 comments
  1. Jeg har længe overvejet at fortælle om vores oplevelse af måltidskasserne fra Årstiderne. Det ser dog ud til at det vil blive en anden dom end din. Om vi er Hr. og Fru Hakkebøf ved jeg nu ikke….men jeg synes det er god og lækker mad. Og vi har ofte rester i overskud.

    Vi får kassen hver anden uge, så vi de andre uger kan lave “egne retter” og så køre med kassen og dermed nye input, når vi får måltidskasserne. Og vi har fået nye input til vores sædvanlige mad – især på salatfronten er vi blevet inspireret til større variation.

    Jeg er glad for kasserne og de hjælper os tit i en fortravlet hverdag. At de tider der er afsat i opskrifterne så måske er lige i underkanten er jo så en anden sag…

    1. Er det samme type kasse I får, og til to personer ? 🙂

      Nu er det jo kun en enkelt gang vi har fået den, så det kan sagtens være at vi blir udfordret mere, de næste gange.

      At I har rester, finder jeg meget imponerende. Det ville vi slet ikke kunne med hverken fisk, pizza eller oksegryden.

      1. Se, nu blev jeg faktisk i tvivl om vi får Verdenskassen eller Kvikkassen – men uanset hvad så er det den til 2 personer i 3 dage.
        Jeg ved heller ikke om vi bliver decideret udfordret, men salaterne har ihvertfald givet os lidt inspiration – men det var også der vi tidligere kunne køre i samme cirkel.

        Men vi får en ny kasse på tirsdag, og hvis jeg lige husker det kan jeg forsøge mig med en lille anmeldelse i weekenden. 🙂

        *efteraber-Mona*

        1. He he. Glæder mig til at høre hvad du skriver om det. Undrer mig stadig meget at I kan ha’ rester…. 🙂

          De eneste salater denne uge, var squashsalat og en ren grøn salat med eddike og bagte peberfrugter (som jeg så fyrede på pizzaen for at få mere fyld).

    1. Det har jeg ikke læst, så det vil jeg da gøre 🙂

      Ja, altså det kan godt være vi er vandt til større portioner, og nu er jeg jo også gravid med lidt større behov for gode proteiner og grove grøntsager, så det kan være en “almindelig” husholdning vil finde det passende, med portionernes størrelse…

  2. Jeg synes da det lyder okay. Men tilbredningstiden på oksekød lyder ikke okay. Man kan jo spæde til med noget salat. Man behøver bestemt ikke mere end 100 g kød nødvendigvis, men mæt skal man da være. Hvad så med de grønne dage?

    1. Jeg har indtryk af at kasserne har en fiskeopskrift, en med kød og evt en vegetar eller en ekstra med kød, ud af de tre opskrifter der er.
      Lige for tiden, spiser jeg mest kød og fisk, men har da spist suppe et par gange 🙂

      100 gram kød/fisk/kylling, er sikkert fint med masser af tilbehør, men her har der ikke været helt nok. 100 gram kylling, er ikke engang et helt bryst, og det plejer jeg da sagtens at kunne spise et helt af, til aftensmad 🙂

      Vegetaropskrifter, er ikke det jeg har haft mest lyst til her i mine sidste gravid-uger, men normalt er jeg ret god til at snige noget lækkert vegetarisk ind i løbet af ugen.

      1. Nej, jeg kan godt se, at med f.eks. kyllingebryst, så vejer det da mere end 100 g. Hm! Og som du siger, man køber jo ligesom kassen for, at blive fri for yderligere. Det kan jeg godt se.

        Ja du plejer, at være god til at findee gode grønne opskrifter. Selvfølgelig skal du spise, det du har lyst til og da især når gravid. Jeg skal jo så ikke kunne sige, hvorfor du ikke finder det vegetariske tiltalende. Jeg ville mene, deet altid er lækkert, men gravide piger får jo deres ideer *S*

        Iøvrigt komplimenter til dine madfotos, rigtig lækre og indbydeende.

        1. Jeg finder skam vegetariske retter meget tiltaltende, men der må meget gerne være en bøf “on the side” 😉 Hi hi.

          Tak for komplimenten, det kan være svært at ta’ et billede af mad, så det er da dejligt at du kan li’ dem.

  3. vi har også prøvet måltids asserne til 2 uden at være rigtig imponeret. Derfor holder vi i øjeblikket pause i leveringen, uden at være sikre på, at vi genoptager det igen..

    1. Var det også verdenskassen, eller var det en af deres andre kasser?

      Jeg gir’ den et skud et par uger mere, også for at se om det kan betale sig at supplere lidt med andre ingredienser, og derved alligevel i sidste ende spare tid og penge. Nu får vi se 🙂

  4. Jeg synes også at 100g kød pr person lyder af lidt i forhold til ‘normalt’-spisere. Især hvis der ikke er en god stor salat med, med masser af groft grønt. Måske det er beregnet på at man tager en forret også?
    Synes da i hvert fald ikke at i kan betegnes som grovædere 🙂
    (og super mystisk med klump der kun skal have ti min!!)

    1. Ja, 100 gram det ér bare ret lidt, ikk’ ?! Som tidligere skrevet, et kyllingebryst vejer jo mere end det.. Men altså, HVIS nu man skulle nøjes med en lille mængde kød (for det er garanteret sundere), så skal der jo bare være nok af alt det andet. Fx. en stor dejlig sprød salat med masser af fylde.

      Klumpen fik måske i det hele tyve min, men det var jo stadig ikke nok. Også meget mærkeligt. Så skulle der evt ha’ stået i opskriften at man skulle skære klumperne til endnu mindre stykker.

  5. Dine retter ser nu ganske lækre ud på fotoerne.
    Et alternativ kunne være Ret Nemt (www.retnemt.dk), hvor man også kan vælge kasser til to personer. De er ikke gennemført økologiske, men det meste er økologisk. Opskrifterne er gode, man kan på hjemmesiden vælge diverse ingredienser fra (måske også gedeost….), og vi har ALTID rester til overs.
    Hvordan økonomien er i sammenligning, ved jeg slet ikke. Men Ret Nemt er også ret dyrt, så vi bruger det 2 dage hveranden uge. Og boede børnene stadig hjemme, ville jeg nok overveje sagen nærmere. (Hilsen den nærige jyde, he he).

    1. De var også som sådan lækre nok, men problemet lå nok i portionsstørrelserne, og det at jeg selv skulle tilføje lidt ekstra “smag” 🙂

      Jeg kender ikke Ret Nemt, men vil da tjekke dem ud. Det er et krav at det er mest økologisk, men det lyder det jo også til at det er. Aarstiderne koster 330 kr, for tre retter til to personer. Det synes jeg er en ok pris, men selvfølgelig ikke hvis man skal spæde for meget til. 🙂
      Tak for tippet !

    1. Nææ…egentlig ikke. Det er 40 kr mindre end Aarstidernes kasse, for et måltid mindre.
      Mon de skifter priser, alt efter hvilken type retter der er med?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere