Hovsa

Jeg faldt vist i søvn… Jeg er 58 indlæg bagud i min reader, og har ikke tænkt på at blogge, siden tirsdag.

Min “jeg er fuld af energi”- graviditet, har givet mig payback – for nu sover jeg meget gerne 3-4 timer, hver eftermiddag. Samtidig er det heller ikke længere helt så realistisk at lægge mere end én aftale om dagen. Jeg prøver at vænne mig til det, men det jeg har stadig “ild i røven”, oppe hovedet.

Nu sidder jeg med varm kaffe i koppen, og fordøjer den tre timer lange middagslur, efter jeg kom hjem fra terapi. Det er lige før jeg tør at sige, min angst for læger er helbredt. Fem måneder tog det, at ændre koldsved, tårer og et blodtryk på +180/+110, til afslappethed, let skepsis og helt normalt blodtryk. Jeg er godt tilfreds. Det har ikke været en nem process, men jeg er glad og jeg tror på at min angst ikke vil overføres til Spunken. Nu vil jeg kunne ta’ ham med til lægen, og være den afslappede mor der siger “nårh, der er ikke noget at være bange for”. Det er stort!

Jeg fortsætter indtil terminen, for der er mange ting der kan vendes hos sådan en psykolog. Der blir’ renset ud på overetagen, og jeg blir’ lettere for hver gang jeg er der. Det farlige er dog, at når jeg er færdig til sådan en session, befinder jeg mig på Bredgade, og skal gå op langs Strøget, for at finde min bus hjem (for det ka’ slet slet ikke betale sig at ta’ en anden vej….host host).

I dag blev jeg Spunken, to par strømpebukser og noget bestik, rigere. Jeg kom forbi en slagter, hvor lækre rygstykker af lam lokkede, og skulle man ikke også liiiige smage 100 gram stenbiderrogn? Et bundt franske anemoner, kaldte på mig, og så var der vist også nogle honningristede macadamianødder.

Det dejlige var at jeg også skulle hente min forlovelsesring. Den røg på fingeren med det samme, og så kunne jeg ellers levere det største smil op ad Købmagergade. Nu ka’ man se jeg er optaget 😉

 

11 comments
    1. Aftensmaden var dejlig, Jonna.

      En lur i regnvejret, er rar – og jeg glæder mig allerede til jeg skal i seng, og igen falde i søvn til lyden af regn på ruden.

  1. Smaddergodt at du er kommet så langt med din angst for læger, ingen grund til at skræmme livet af knægten når tiden kommer…Jamen hellere to reklamer end én, så er der ihvertfald ingen der kan tage fejl…;-D

    1. Det er så dejligt, at jeg ikke er så bange mere – og ret så heldigt, for knægten skal jo også snart ud 😉

      He he. Jeg tror ikke nogen er i tvivl mere, og det er nok mest pga. maven :o) Den fylder godt i landskabet.

  2. Super dejligt at høre, at din angst for læger er mindre og næsten væk. Hvor har det været et godt forløb!

    Jeg glæder mig til at se ringen, for hvor har de dog mange fine at vælge imellem.
    God weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere