Stik mig et hørerør

“Hører du virkelig SÅ dårligt på højre øre??” – sagde den ellers så flinke ørelæge….
Jeg havde bestilt tid for en måned siden, da min ellers så trofaste tinitus gennem 12 år (et klart B, i højre øre), begyndte at ændre karakter. Den var blevet kraftigere end normalt, kunne skifte tone og samtidig var jeg begyndt at få irriterende klik-lyde i højre øre, hvis jeg hørte bestemte toner/stemmer (ofte udført af højrøstede kvinder).

Otosclerose, blev dommen. Min stigbøjle, kan ikke bevæge sig frit, og det både nedsætter hørelsen og kan medføre øresusen. Der kan opereres, men han mente ikke at det var slemt nok, endnu. Det kan det åbenbart blive.
Jeg skal til tjek igen, efter Spunken er kommet til verden. Nogle af mine gener, kan nemlig også skyldes graviditeten. Krydser fingre for at jeg får min gamle tinitus tilbage, og ikke skal pilles yderligere i øret.

Den gode nyhed? Otosclerose, rammer kun 1% af befolkningen. Jeg har jo altid været sikker på at jeg ikke var helt som alle andre 😉

3 comments
  1. … og sådan kan men heldigvis også finde noget positivt i at være en af de særlige 🙂

    Jeg kan heller ikke høre på det ene øre, men det skyldes en ødelagt trommehinde. Det kan rapareres, siger ørelægen… han skal bare lige løsne mit øre, snuppe et lille stykke muskel og så er jeg hørene igen. “Løsne mit øre”… han skal overhovedet ikke noget, der ligner… jeg klarer mig fint med ét fungerende øre 🙂

  2. Hvis man ser på den positive side, så er det rart smart at være vil-døv…. Nej, det er da bundærgeligt. Må da håbe det driver over. Lang tid siden, jeg har været forbi. Du ser skam dejlig ud med den fine Spunk. Skønt at blive mor. Tillykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere