Når nu du hører navnet “Salatbørsen”, hvad tænker du så?
Tjo, måske et sted der laver salat… Det er det ikke, eller jo. Men på den mayonaiserede måde. Det er et smørrebrødssted / lune danske retter, og ligger på Værnedamsvej.
Når nu du så ser en lille asiatisk mand, med kasket, betjene dig, hvad tænker du så?
Tjo, måske at det er da meget almindeligt. Der er mange asiater der har smørrebrødsbutikker og den slags. Men når så der kommer to skolepiger ind i biksen, og på flydende fransk bestiller derses kyllingesandwich, så svarer den lille asiatiske mand på lisså flydende fransk, hvorefter han spørger ind til deres skoledag og de griner og joker – på endnu mere fransk… Se dén havde jeg ikke set komme.
Jeg elsker Vesterbro !
Efter min 12 timers faste, blev jeg belønnet med fint og normalt blodsukker. Jeg var enormt sulten, så den lille rugbrødsmad, var slet ikke nok. Ind på Salatbørsen, og vælge deres tungeste sandwich. Hjem til Kjærsten, som ikke var kommet afsted endnu, og sammen spiste vi hver en halv sandwich med frikadeller og en halv med flæskesteg. Nu drikker jeg kaffe, og om lidt skal jeg sove. Sove, sove, sove – Katten har allerede varmet dynen op, derinde.
4 comments
Det er jo fordi Prins Henriks Skole (den franske skole) ligger lige rundt om hjørnet på Frederiksberg Allé 😉
God weekend.
Jo jo, men det er da stadi syret at manden ka fransk? Ikk pigerne naturligvis 🙂
jo jo, men var Vietnam ikke fransk koloni i mange år…?
Ha ha. Godt ord igen. Det aner jeg ikke 🙂