Mette og jeg, indtog vores frokost i Ida Davidsens selskab. Vi havde aldrig været der før, så det var en oplevelse.
Der var hyggeligt, mørkt og kælderagtigt. Ved bordene, sad alt fra turister der havde fundet stedet via “Lonely Planet” og ærkekøbenhavnske midaldrende mænd.
Vi gik op til montren, og begyndte straks at savle. Vi var meget i tvivl om hvor meget man ku’ spise, men bestemte os for to stykker. Begge valgte vi en “Fiskefilet Forår”, sprødstegt fiskefilt med rugbrød, garneret med rejesalat og grønne asparges.
Mette tog en “Bendt Bendtsen”, som var roastbeef med pickles, kartofler, peberrod og spejlæg. Jeg sprang på en roastbeef med kartoffelsalat.
Efter vores to stykker, kiggede vi på hinanden – vi ku’ altså godt spise et stykke mere. Op til montren, hvor Ida D. stod og præsenterede alle stykker med smørrebrød. Vi sprang på en “Installatørens natmad”. Svinekotelet, bløde løg, æble og varm skysøuws. Totalt oldschool, og meget dejligt.
Så var vi mætte.
Det var en dejlig oplevelse, og med to vand hver, lød regningen på 270 kroner pr. mand. Jeg havde frygtet det værste, når man tænker på hvor kendt et sted det er, så jeg var fint tilfreds.
Billeder? Tja… jeg spiste for hurtigt til at kameraet ku’ følge med 😉
4 comments
Der vil jeg altså gerne med hen. Jeg kan rigtig godt lide smørrebrød 🙂
Så skal vi da derhen, når du kommer til byen igen, Marianne :o)
Aiii hvor er jeg misundelig… det er mindst 100 år siden jeg har fået et rigtigt stykke smørrebrød!
Mette for pokker! Der må da ku’ findes tid til et stykke smørrebrød i den kommende weekend 🙂