Himlen er blå, og fuglene synger – eller dvs. det kan jeg ikke høre, men fornemme. Den eneste der synger, er Prince. Jeg har taget et langt bad, og er så småt ved at være klar til halvanden times “hval-yoga”. Jeg har samlet væske i kroppen, og når jeg tænker over mit madindtag den sidste uges tid, så tror da pokker. Nu holder jeg mig til det grønne og grove en uges tid, og ser om ikke det trods alt gir’ mere velvære end lakridser og flødekager… 😉
Efter yoga, kunne det være jeg sku’ ta’ en tur rundt om en sø eller to – og nyde vejret lidt ekstra. Det tror jeg at jeg gør. Man kan ikke få for mange solstråler på sit blege næb!
