Ostemad og kaffe

Jeg har lige læst, at “Spunkens” smagsløg, nu er ved at være færdigudviklede. Gad vide hva’ han synes om min morgenmad…sort kaffe og ristet rugbrød med mellemlagret ost..slægter han sin far på, er osten ikke et hit.
Der er nu 14 uger til terminsdatoen, tiden går hurtigt. Vi er næsten klar, når det gælder indkøb af udstyr. Kun småting mangler, og det gir’ en perfektionist som mig, ro i sjælen.

Mit korpus kan snart ikke være i mit normale tøj mere (også ret godt gået at jeg har kunnet indtil nu, synes jeg), så på torsdag skal jeg ud med en veninde og se om jeg kan finde en forårsjakke der er mavevenlig, og nogle strømpebukser som ikke glider ned hele tiden… Samme dag, med samme veninde, skal vi spise smørrebrød. Mums, det glæder jeg mig til!

Nu skal resten af morgenkaffen nydes, inden jeg skal ud i regnen. Belønningen er dog god, og jeg ser frem til et par times sladder med barselsveninden.

3 comments
  1. Jeg er rigtig glad for HM’s ventestrømpebukser. De har en kile til maven og bred elastik, der skal sidde ovenover maven. De glider ikke ned på mig eller strammer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere