Kald mig dej-arm

I dag tog jeg mig sammen, til noget som jeg længe har villet gøre, men frygtet. At tage i svømmehallen….
Jeg tjekkede baneskemaet for mandag, og sprang til da “Tove Ditlevsen Skole”, var færdige med svømning, og pensionisterne havde overtaget.

Der var god stemning, og jeg havde bane 3 for mig selv.
I bane 1 + 2, var der pensionistgymnastik, og de var ret så underholdende at høre på, de gamle tanter 😉
I bane 4, svømmede en pige crawl, med briller og hætte, på den seriøse måde.
Bane 5 og 6, havde ældre herrer der skiftevis tog den med ro, eller sprang (iført meget små speedos) fra 1-meter vippen.

Jeg svømmede i tre kvarter, og det var skønt (crawl duer jeg ikke til, så det var skiftevis bryst- og rygsvømning). Da jeg kom op fra bassinet, kunne jeg mærke hvor træt kroppen egentlig var, og mine arme føltes slaskede. Jeg tog mig lidt afslapning i saunaen, og derefter et køligt bad, inden jeg smuttede hjem.

Nu har jeg drukket en halv liter vand (blev helt tørstig af alt det svømmeri), og sidder og tænker på hvorfor dælen jeg mon ikke har nosset mig sammen til at ta’ i svømmehallen noget før!

9 comments
    1. Når man er ovre sin generthed, så er det faktisk rigtig dejligt. Der er jo absolut ingen der går op i om man har store lår – og hva’ så, hvis de gør! (sagde jeg til mig selv, ca. 100 gange, da jeg var der) 😉

  1. Man er bare så dejlig træt efter sådan en svømmetur…og heldigvis så opdager man at mange kvinder ligner en selv, med lidt hængerøv, store lår og små bryster, lidt deller på hofterne og maven og så føler man sig jo helt normal igen…;-D …God mandag aften til dig…;-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere