Så er Spunken blevet undersøgt, til 24 ugers undersøgelsen. Eller det er jo nok nærmere mig der er blevet undersøgt.
Endnu en gang lavede jeg et fint blodtryk hos lægen, så jeg er glad. Vægten var steget med 4,5 kg, og det skal jeg også være glad for, sagde hun.
Derefter blev der lyttet til hjertelyd, og det var svært at finde, for han lå helt nede og puttede sig, godt gemt af mave”skind” og modermuffin. Tilsidst hørte jeg det, det lød som den sødeste lille fiskekutter på vej til havnen. Nårhh altså. Kunne ikke være mere perfekt, bortset fra hvis Kjærsten var med så han kunne høre.
Så blev der målt symfyse-fundus (livmoder mål) og der lå jeg lidt over gennemsnit. Det behøver dog ikke betyde at jeg får en kæmpe krabat på 5 kg (pyyyh), så jeg er glad for de 24 cm, som den måler.
Spunken og jeg, har bestået endnu en eksamen :o)
4 comments
Åh, det er så dejligt at høre den lille hurtige hjertelyd, så mærkeligt…Super at I begge har det godt…;-D
Det var så fantastisk, Annemarie. Nårhh altså.
Ja ikke? Man bliver så rørt:-) Jeg hørte det første gang da jeg var 15+0 til jordemoder og hele Næstved vendte sig om efter mig på vejen hjem, for smilede STORT!!! 🙂
Hi hi, hvor dejligt :o) Det er fantastik at høre hjertelyd, og jeg glæder mig til at Kjærsten er med næste gang, når jeg skal scannes.