Sidste år havde vi sne i februar, så hvorfor skulle det være anderledes i år. Bare det smelter til første marts. Jeg fik lyst til at gå en tur i sneen, og heldigvis var veninden frisk på at trille barnevognen (med indhold) og sig selv, med. Vi fik sladret og ævlet, og nydt den friske luft.
Med røde friske kinder, var jeg hjemme et par timer senere 🙂
På vej retur, gik jeg forbi ostehandleren på Gammel Kongevej. Han kaldte mig “Frue”, hva dælen er den af. Utroligt hva’ sådan en håndbold på maven, kan gøre.
Indkøbene blev til et stykke lagret ost (nu pakket ekstra godt ind, af hensyn til Kjærsten som ikke kan fordrage ost), en hård fåremælksost (som kan bruges som pesto/pasta-ost) og en tørret vildsvinepølse (dejlig forretssnack). Jeg fik en snak med ostehandleren om upasteuriserede oste (som man skal holde sig fra som gravid, pga. listeria), og han fortalte at han kun to gange i sin 30 årige ostekarriere, havde været udsat for at der var listeria i hans ost. Begge gange, var det den franske producent der havde opdaget det.
Jeg tror på “alt med måde”, og blir jeg budt et stykke råmælksost, siger jeg altså ikke nej. Alligevel er det da ok at vide, at min ostepusher også har parmasan som jeg kan bruge til stor mængder pesto og den slags.
