Hjerne, hjerte, nyrer, mavesæk…

Spunken 19 + 3 (19 uger og 3 dage)

Det kunne lyde som opskriften til en skotsk nationalret, men i dag var vi til 20 ugers scanningen, også kendt i preggers slang som MD scanningen.
Alt var godt, og han lå og puttede, med benene i yogastilling – ganske som han plejer. To hjernehalvdele, mavesæk, to fine nyrer, fire hjertekamre, tre kamre i navlesnoren, to hænder og to fødder. Størrelsen var også som den skulle være, så vi kan ikke være mere tilfredse.

Normalt ville dette være den sidste scanning, men da der står i min journal (fik 5 minutter alene med den) at jeg er “patient med hjerte karsygdomme”, skal jeg igen scannes om 8 uger. Spunken ender da med at blive den næste Johannes Langkilde, med alt det skærm-tid.

Øverst er fra i dag, nederst er et par uger gammelt, men der kan man se kroppen lidt tydeligere.

Spunken 17 + 1

28 comments
  1. Bare han ikke bliver en Sidney Lee-reality baby (med al den skærmtid).
    Rædselsscenariet er simpelthen, at I får en hel kasse tan-in-a-can i barselsgave 🙂
    Hvem sagde orange baby med bandana?

      1. Man kunne godt gå hen og få onde drømme, hvis man var til den slags…oh the horror!

        (Jeg er sikker på, at bebs bliver født uden bandana, du kan sove helt roligt!)

  2. På 19+3 billedet ser det da ud som om at han fløjter… det kan være at han – til sin mors store fornøjelse – bliver vinderen af Xfactor 2025 😉

  3. Det er et under, den skabelse. Han er så fin den lille spunk 🙂
    Det er lidt ærgerligt, at jeg aldrig fik prøvet, hvordan det er at have sådan en lille sprællemand indeni 🙂
    Forleden så jeg en tv-udsendelse, hvor en kvinde fødte 6-linger. Det var for meget af det gode at bære rundt på – hvad hun heller ikke kunne. Hun måtte være sengeliggende i, vidst nok, 3 måneder… Men de kom alle velskabte til verden.
    Snart har du en god støtte til boglæsning 🙂

    1. Uha, det så jeg også. Hold da fast, det var vildt med sekslingerne. Når jeg tænker på hvor meget Spunken allerede fylder, ville jeg nødigt bære rundt på 6 af slagsen :o)

      Hi hi, ja, en god bogstøtte eller en ekstra hylde til kaffekoppen! 🙂

  4. Allerede halvvejs, det går da stærkt, må jeg sige 🙂 Tillykke med de fine resultater – det er altid rart at få vished om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om