Jeg har lige set en fantastisk udsendelse, om skuespillerinden Joanna Lumley’s rejse til nordlyset.
Mormors baghave
Der sad jeg så, fuld af hormoner, og så det ene smukke scenarie fra mit hjemland, efter det andet. Jeg så rensdyr, sne, fjelde, stativer med tørrede torsk, samer i farverigt tøj og snescootere. Ikke alt af det, hører hjemme der hvor jeg kommer fra, men min mormor har da en rensdyr hjord græssende i baghaven, så samerne holder ikke kun til i den aller nordligste del af landet.
Jeg drømmer om morgenkaffe og “voffelkak” med mormor men vi kigger ned mod fjorden fra stuevinduet, en tur på elg-safari med min far, karbonader til frokost hos farmor og ellers elgkød, fisk og “sjokolade” fra Nidar, hver dag.
Jeg ville ta’ farmors “spark” op til butikken, og bane mig vej på de glatte stier. Tempoet ville muligvis være langsomt, med den voksende spunk-mave, men ned af bakken, ville tyngdekraften få overtaget. Wuuuuush.
Jo, drømme er der nok af. Efter en hurtig billetsøgning, og et kig på priserne for fly fra Kbh-Trondheim, og derefter ekspressbussen til Namsos, så blir’ det ved drømmen. Det er alt alt for dyrt, lige nu, men måske man kunne ta’ en tur derop til næste vinter, med en lille spunk i flyverdragt.
16 comments
Åh, så koselig! Savner deg storesøster, håper du og spunken tar turen neste vinter 🙂
<3
Savner også dere, deroppe.
Håper at hele familien, kan reise seg en tur nordover, neste vinter :-)
Åh, hvor må det være svært at se film og billeder fra sit hjemland…Kan godt forstå du savner og har hjemve…og det er en meget smuk film….Knus til dig…
Det plejer at være ok, Annemarie, og jeg kan sagtens se billeder/film fra Norge, og tænke “godt jeg ikke bor deroppe mere”. Men i går, der var lige lidt savn. Nu er det også 5 år siden sidst jeg var deroppe, så måske det er derfor 🙂
Det er en smuk smuk udsendelse. Jeg kan huske at jeg så den engang sidste år og savlede over det fantastiske lys hun endelig oplevede (med en tåre i øjnene)
Uh ja, jeg kneb også en lille tåre, da hun endelig så nordlyset.
Jeg har selv set det, og det er ufattelig smukt.
Åh ja, jeg så den også. Jeg fik også et lille stænk af udve, eller måske snarere tilbageve…
Har du også boet deroppe, eller har du måske norske aner, som jeg?
Det var en virkelig smuk udsendelse, synes jeg 🙂
Ej, jeg vidste godt du havde aner fra Norge, men nu tænker jeg om du faktisk er vokset op dér? Eller måske har boet der i en årrække…Det lyder jo sådan med den hjemve du beskriver, og så er det da helt pinligt at en veninde som mig ikke ved den slags??! Hm, det må vi liige få vendt ved næste møde. Yes.
Knus og kram,
D.
Jeg har boet deroppe ca. 6 år 🙂 Har vi slet ikke snakket om det? Ha ha. Os der ellers er så gode til at ævle :o)
Kys
Jeg var fuldstændig betaget, og ønskede inderligt, at jeg kunne være som Ponny the Pinguin, der stod ude i hjørnet af tegningen, og så op på nordlyset (som vist i virkeligheden var ‘syd’lyset, men pyt nu med detaljerne). Jeg er vild med Norden, sneen, isen og kulden.
Åh ja, hvem der var den lille Ponny Pingvin 🙂
Det er bare så smukt, is, sne og kulde. Jeg er helt enig!
Det var en fantastisk udsendelse som fuldstændig opslugte mig. Vi har jo også masser af nordlys heroppe omkring polarcirklen, men Joannas begejstring smittede fuldstændig
Det må være helt fantastisk at se nordlyset, så ofte som du gør, Dorthe. Det er noget af det der virkelig står skarpt i min hukommelse, nordlyset. Ihh, så smukt :o)
Du må gøre alvor af at vise den lille spunk i flyverdragt dit hjemland næste vinter, Therese 🙂
Sikke nogle dejlige oplevelser, du har at tænke tilbage på. Din mormor har en vidunderlig baghave med en smuk udsigt og rensdyrhjord.
Jeg så også udsendelsen med Joanna Lumley’s fantastiske rejse. Hun var god til at formidle sine følelser. Det var en smuk sammenligning med hendes barndoms bog og hende selv, da hun stod og så nordlyset akkurat som pingvinen i bogen. Da hikstede jeg. Det må have været en utrolig bevægende oplevelse, hvilket man også fik indtryk af.
Det ender vist med det, Lone. Den lille spunk i flyverdragt – nårhh :o) Der er meget besvær for min mormor, ved at bo så langt ude i “vildmarken”, men udsigten er så smuk at man sagtens kan undvære alt andet. Om sommeren, brokker hun sig altid over at hjorte eller elge æder hendes jordbær, så hun har da nok at se til :o)
Det var en meget smuk udsendelse synes jeg, uden at den blev pladderromantisk. Jeg kneb også en lille tåre, og kan sagtens forstå du også gjorde det.