Lørdagstanker

Her i S-toget, sidder jeg og kigger ud af vinduet. Sneen er næsten væk. Kun hvide klatter, ligger spredt på skinnerne og under buske og træer.

Jeg er på vej til Lyngby, hvor min veninde bor og fejrer sin 30 års fødselsdag.

Min søvn har været urolig, og fyldt at mærkelige drømme. Måske fordi min pap-mormor, døde i går, efter lang tids sygdom. Det var ventet, og det er godt hun har fået fred. Jeg har ikke reageret med andet end tristhed og en træt fornemmelse i kroppen. Måske blir det også bare ved det. Det må tiden vise.

Jeg tænker mange tanker. Mindes mange barndomsminer. De snakke vi havde om alt og ingenting. Hvordan hun sent om aftenen kom og beroligede mig da Katten var syg, og mor ikke var hjemme. Jeg var 15 og gik i panik. Det var bare en tæge, det vidste jeg ikke.

Hun nåede at møde min kæreste. De fik talt om Herning og hun viste billede af det gamle bibliotek, som hun havde boet i som barn.

Jeg fik fortalt at hun skulle være pap-olde. Jeg viste hende scanningsfoto og holdt hendes hånd.

Farvel Bente. Vi ses igen en dag. Tak for alt du har givet mig fra jeg var fem til nu. Din glæde for livet, vil jeg tage til mig og leve efter.

18 comments
  1. Kæreste Therese, tak for at dele dine tanker. Bente var fantastisk, og vi er så heldige at have kendt hende, og været tæt på hende. Jeg kunne heller ikke sove i nat, var vågen indtil halv fem. Jeg sender dig tusind gode tanker <3 Håber du får en skøn dag.

  2. Det er jeg forfærdelig ked af at høre, min ven! Håber du holder hovedet højt!
    Lea fylder altså kun 29…. et lille bitte år, SÅ stor forskel 🙂 Ha en dejlig dag og hils. Vi tænker på jer hernede!

  3. Det er altid trist at sige farvel til en man har kendt og holdt af, nogle gange reagerer man anderledes end man måske havde regnet med….Men mange tanker til dig og jeg kan læse at du åbenbart venter barn…Tillykke med det, jeg skal jo snart være mormor har lige set 3D billeder af mit barnebarn…hun ser sød ud….Knus til dig på denne lidt triste dag..

    1. Nårhh. Tillykke med det kommende barnebarn. Vi skal også til 3D scanning på et tidspunkt. Det er utroligt hvad man kan.

      Tak for din søde besked. Det er ikke sjovt at sige farvel, men nogle gange kan det desværre ikke være anderledes. Hun har det bedre nu hvor hun har fået ro.

      God weekend til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere