Kjærsten og jeg, har været ude i nogle timer. To huse skulle aflægges visit. Må man sige “vidvinkel linsen længe leve”, for hold da fast hvor kan et billede snyde meget, fra virkeligheden.
Vi kiggede på to villaer. En i Valby og en i Hellerup. Begge til næsten samme pris. Mens Kjærsten gik og drømte om herreværelse og værksted i garagen, indrettede jeg køkken og legede havearkitekt. Jeg kunne se hvor der skulle være rosenbed, køkkenhave og store krukker med Hortensia og andet smukt.
Spøjst så hurtigt man kan blive “typisk” mand/kvinde i tankegang.
Vi om hvordan man kunne åbne op for skorstenen, sætte brændeovn og nyde stuen og de kæmpe vinduer med sprossede ruder. Ville man føle sig generet af motorvejen, skulle der være carport eller garage, ville man blive træt af badeværelse i kælderen. Der blev tænkt og drømt om det hele, og det var rigtig hyggeligt.
Nu er vi en lille smule klogere på boligmarkedet, og selv om vi ikke er ude på at flytte fra Vesterbro her og nu, er det jo fint at følge med i hvad der sker derude.
12 comments
De billeder snyder rigtig meget. Det kunne havde været sjovt hvis du selv havde taget et par billeder og vist ved siden af dem fra boligannoncen 😉
Ja, det kunne ha’ været sjovt at sammenligne, Ursula. Dog ville jeg ikke går rundt i et privat hjem, og tage billeder, uden ejernes tilladelse. Det var kun ejendomsmægleren der var der.
Fair nok 😉
Men bliver nogen gange bare så skuffet. Jeg har selv taget billeder til rejsekataloger, hvor kunder har klaget over at poolens størrelse ikke passede til billedet. Også her kan vinkel og objektiv “hjælpe” meget.
Men det har nu aldrig været som ejendomsmæglernes billeder, hvor man jo næsten kan se samme stol både til højre og til venstre i billedet 😉
Ha ha, ja. Jeg så for nylig en annonce, hvor de i stuen havde den samme lampe som jeg har. Den var dog dobbelt så bred som min 🙂
Ha, ha den med vidvinklen, den kunne jeg godt have fortalt dig om. Det er HELT vildt så stort de kan få den mindste rønne til at se ud.
Ja, hvis de kostede det samme ved jeg jo godt, hvor jeg ville bo. Men jeg er nok forudindtaget, fordi jeg er vokset op i 2900 🙂 Men nej det er da om at kigge så meget som muligt.
Det er ret vildt Deborah. Jeg synes det er fint nok de gør det, for ellers var man nok aldrig kommet ud at se nogle af de gamle huse, der jo har mange af de helt små rum/kamre.
Villaen i Hellerup, lå for tæt på motorvejen, så det var nok derfor prisen var den samme 🙂
Uhh, det lyder altså hyggeligt med huskiggeri! Jeg har en hemmelig passion for boligprogrammer, ejendomsmæglerkataloger og deslige. Det kan godt være, at vi skal til at se på lejligheder, selvom en flytning ikke er lige om hjørnet! 🙂
Jeg elsker også boligprogrammer, Hanne. Det er sjovt at ta’ til åbent hus, det skulle I da næsten også gøre. 🙂
Uuuhh, hvor spændende! Jeg elsker at se på huse (“desværre” fandt vi vores så hurtigt, at det ikke blev til så mange kig ;o)) – men man kan også blive temmeligt ør i hovedet af at sammenligne plusser og minusser, at forestille sig, om dette eller hint vil kunne fungere, hvilke kameler, man vil sluge – og hvilke kameler er vigtigst…
Men et uforpligtende kig er hyggeligt – og så længe, man ikke har lagt sig fast på noget, har drømmene frit spil ;o)
Det har du nemlig helt ret i, Annette 🙂
Sjovt at I fandt jeres hurtigt, kunne I bare se at det var “dét” ?
Det var egentlig ikke 100% kærlighed ved første blik, på nogle punkter var det, men bl.a. syntes jeg at børneværelserne var ret små. Så det var sådan noget med at opveje fordele mod ulemper, og så kunne vi hurtigt blive enige om, at det var det bedste af de huse, der var på det tidspunkt. Og samtidigt kunne vi også ret hurtigt konstatere, at det nok ville være det bedste, vi kunne få til den pris, vi var i stand til at betale. Faktisk holdt vi øje med markedet i et stykke tid efter at have skrevet under på vores hus (det kan selvfølgelig være farligt ;o)) – men der kom ikke huse, vi ville have syntes, var et bedre køb.
Og der er sket det fantastiske, at huset er “vokset” mere og mere på mig efter, at det er blevet vores, så måske har vi bare været usandsynligt heldige :o)
Jeg håber også at vi en dag finder det rigtige, som I gjorde. Hvor er det dejligt at læse. Især at det bliver ved med at være rigtigt, og “rigtigere” med tiden.