Vi ankom London, torsdag aften. Turen fra Heathrow, ind til byen, sad stadig på rygraden, og vi kom frem uden det store bøvl. Vi stod af “tuben” på “London Bridge” stationen, og gik mod svoger og svigerindens lejlighed i “Tea Trade Wharf”, ved siden af Design Museum. Det var første gang jeg var der, og i det hele taget første gang jeg var i det område af London. Det var lidt New Yorker-råt.
Vi blev taget godt imod, og svigerinden havde lavet dejlig kyllingesteg. Der blev snakket, drukket rødvin og hygget. Vi ses jo ikke så ofte, desværre.
Fredagen, blev startet med lidt morgenmad og så var det ellers ud i det Londonske vejr. Temperaturen var omkring 15 grader, men der var gråt og vådt. Vi fandt et par paraplyer, og vandrede omkring.
Frokosten blev indtaget i Soho, og jeg nød at få gode Dim Sum. Jeg tror vist nok at man kan få god Dim Sum i København, men jeg har endnu ikke fundet et sted der er helt så gennemført og autentisk, som de steder der findes i London.
Jeg ville vise Kjærsten, Liberty. Det er et fantastisk indkøbscenter, som jeg første gang opdagede, da Tina viste mig det.
Der var juleudstilling, smukt gennemført med blinkende lyskæder og farvekoordineret juletræspynt. Kjærsten købte en smuk “snowglobe” til mig, som desværre afgik ved døden, under hjemturens bagagerums-rumstering i flyet :-/ Snøft.
Vi gik, og gik, og gik, og gik. Op ad Regent Street, henad Oxford Street, over til Denmark Street, og rundt omkring i regnen. Af og til, stoppede vi op for en kop kaffe, og ellers gik vi videre.
Regnen begyndte at gå os på, så vi hoppede ned i tuben og smuttede i Harrods. Der fik vi en masse tid til at gå, og både madhallerne og legetøjsafdelingen blev grundigt gennemgået. WOW, en kæmpe legetøjsafdeling! Der var dukkehuse, tryllesæt, girafbamser der var over to meter høje, biler og gyngeheste. Vi blev øjeblikkeligt 7 år gamle.
Dagen blev afsluttet, ved at smutte ind til Soho igen. Vi fandt en hyggelig italiensk restaurant, og var enige om at dagen havde været god. Dog var vi også enige om at fødderne var ømme, efter at ha’ tilbagelagt mindst 20 km.
Vi sov godt den nat.
4 comments
Lyder som en skøn tur med ægte London-stemning 🙂 Dejligt!!!!
Det var en skønt tur, Hanne 🙂
Uhhh… Shad Thames omraadet er et af mine yndlingssteder i hele London! Jeg er glad for I havde en god tur. Naeste gang, saa ses vi lige. 🙂
Det var min første oplevelse af Shad Thames, men heldigvis ikke den sidste, nu hvor vi har familie der.
Næste gang, skal vi SÅ meget ses 🙂