Læsevejr

Efter 6,5 km frisk gåtur i det gode vejr (har optur, over at måle ruten op på nettet), belønnede jeg mig selv inde i Boghallen.
Nu har jeg travlt. Udover at søge job, skal jeg også læse. De næste uger kommer til at stå på;

Min Kamp, (er i gang) af Karl Ove Knausgård
Arseniktårnet, af Anne B. Ragde
Hundrede År, af Herbjørg Wassmo
og
Send mere Sex, af Anne-Grethe B. Riis og Trine Appel

Aner man en smule forkærlighed for norske forfattere?
Jeg vil gå i gang med det samme, men først skal der laves en kop te og tændes en masse stearinlys.

God efterårsmandag derude.

13 comments
    1. Godt at høre at Arseniktårnet, er god. Den har fået lettere fesne anmeldelser. Jeg var vild med Berlinerpopplerne, så kan ikke forestille mig at denne ikke ville falde i min smag 🙂

  1. Bøger kan man sagtens få nok af, hvis du spørger mig 🙂
    Vi har været ved at drukne i reoler fyldt med bøger, hvoraf de fleste nu står i kælderen, så vi kun har et par reoler med bøger i to rækker heroppe.
    Fremover låner jeg på biblioteket, hvis altså jeg gider vente 6 måneder på en bestemt bog.

    Herbjørg Wassmo’s ‘Hundrede år’ er jeg netop blevet færdig med. Glæd dig.
    ‘Min Kamp’ er en ordentlig moppedreng, hvad jeg godt kan lide. Den tror jeg, jeg vil have i erindringen, når jeg er færdig med ‘Forbrydelse og straf’.

    Rigtig god fornøjelse, Therese 🙂

    1. Hi hi, Lone. Det kan sagtens være at jeg får nok af bøger, en dag 🙂 Lige nu ønsker jeg mig bare et helt værelse fuld af bogreoler fra gulv til loft.

      Jeg glæder mig til Wassmo. Jeg var helt blæst væk af hendes “Et glas mælk tak”. Har du læst den?

      “Min Kamp 2”, er lige udkommet. Så nu må jeg også hellere se at blive færdig med 1’eren. Ikke at det haster. Der kommer i alt 6 “Min Kamp” bøger.

  2. Sådan et værelse drømte jeg også om 🙂 Et værelse med en gammel chesterfieldsofa og blød biblioteksbelysning.

    Dér skulle jeg hygge mig, når jeg blev gammel fra morgen til aften, kun med de afbræk, der skulle til, når jeg luftede hunden 🙂
    Nu er jeg gammel, men bøgerne er læst og stod og gulnede og blev støvede.
    Nu er de fleste pakket ned i kælderen. Måske, når jeg bliver rigtig gammel, bliver de hevet frem igen, og jeg får indrettet det værelse 🙂

    Dit værelse vil blive dejligt. – Fyldt med bøger og musik. Det fornemmer man allerede, når vi ser glimt af indretningen i dit hjørne 🙂

    Ja, jeg har læst ‘Et glas mælk’. Jeg har læst alle Wassmo’s bøger. Jeg blev afhængig af hendes fortællinger fra det norske Nordland, da jeg læste ‘Dinas bog’ for nogle år siden.

    Rigtig god dag, Therese 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Læsehest

Bogudfordringen for januar, må siges at trække tænder ud. Jeg har det meste af måneden undgået krimien, som…
Læs mere
default_featured_image.jpg

Misterioso

Nå, men januars udfordring, var jo at læse en krimi fra før år 2000. Jeg gøs ved tanken,…
Læs mere