Endnu en gang, vil jeg forsøge at planlægge ugens aftensmad. Det nedsætter madbudgettet væsentligt, når jeg på forhånd ved hvad vi skal spise. Slut med impulskøb, og ind med en enkelt tur til supermarkedet, eller to.
Der er ikke nogen af ugens kasser, der frister, så grønt må findes andetsteds. Jeg brænder for ofte inde med kartofler eller farvede gulerødder, da jeg ikke er den store kartoffelspiser og de farvede gulerødder, smager mig ikke.
I ugemenuen, skal der både være plads til en vegetardag, en suppedag og en fiskedag. Jeg må lægge hjernen i blød, og få skrevet en huskeliste, inden jeg hopper op på cyklen og ned i butikkerne.
Har I i øvrigt set at Irma nu også har lavet en online biks? 49 kroner for levering, men så kan man få det hele. Nu mangler bare Netto at hoppe med på vognen.
En ting er sikkert, denne Weekend-Menu, med “verdensbøffer” og øl, kommer ikke på ugemenuen….