Venedig er nok den smukkeste by jeg har set, måske bortset fra Paris. Jeg kan ikke helt finde ud af det, for Venedig har noget ekstra, med alle kanalerne og de smukke gondoler, specielle gadelamper og alt det hvide marmor. Det er en af de byer man skal se inden man dør, det er jeg sikker på.
Vi sejlede ikke i gondol dernede, med en startpris på 80 euro (600 kr) for 40 minutter, synes vi at vandbusserne var ok. Det kan da sagtens være at det er romantisk at sidde i en gondol, men det er også romantisk at kigge på dem.
Venedig er sjov at fare vild i, og vi kom forbi det fineste lyserøde hus, med spisestue ud til kanalen. Så er der fare for våde fødder midt i det blødkogte æg. Det har nok været et hotel, men idéen om at det var en privat familie der hver morgen fik deres måltider med fødderne i vandkanten, var sjov 😉
Der var hele tiden et lidt diset lys dernede. Det gjorde himlen helt pastelfarvet, og gadelamperne ekstra lyserøde i glasset.
Markuskirken stod som et kæmpe monument på Markuspladsen. Med sine mange forskellige slags marmor, bladguld, statuer og mosaikker, var den et fantastisk syn.
5 comments
*Suk-suk-suk*
Det var da et fantastisk smukt lys! Det helt rigtige til at fotografere i.
Jeg længes tilbage til Venedig . . .
Sifka – Suk hjerte men brist ikke.
Elin – Det var nemlig helt perfekt til at fotografere i 🙂 Jeg kan godt forstå at du længes tilbage.
“Venedig er sjov at fare vild i…”
Lige mine ord! Og man farer aldrig rigtig vild, for før eller siden havner man ude ved havet/lagunen eller ved Canal Grande, og så kan man altid finde hjem.
Vil man prøve at sejle i gondol til en billig penge, kan man for en euro eller mindre tage med en traghetto (“færge”) over Canal Grande. Venetianerne klarer turen stående.
Eric – Velkommen til min blog.
Lige præcis. Vi brugte da kortet af og til, men ellers så hyggede vi os med at gå på opdagelse.
Traghettoen prøvede vi heller ikke, men vi så dem, og de er en smart og hurtig måde at krydse Canal Grande på.