Tanker fra en togvogn

Det et morgen i restauantvognen, og jeg har nu taget hul på kaffekop nummer to. Efter ca to timers søvn, gør den godt. Om 2.5 time, er vi i København, og jeg må indrømme at jeg begynder at glæde mig lidt. 

Hjemturen, blev lidt for begivenhedsrig efter min smag. Vi kørte fra Malcesine i god tid, og havde regnet ud at vi ville ankomme Verona to timer før vores tog kørte. I bussen var vi heldige at få en plads, og alt var godt …. Indtil vi opdagede den massive bilkø der sneglede sig frem foran os. Bussen endte med at være en time og 58 minutter forsinket, så vi havde to minutter til at få kufferter ud og hen til spor 4. Kjærsten tog dem begge (og min var tung) og spurtede afsted. Jeg bagefter, humpende og smågrædende over den konstante smerte som min fod for hvert skridt blev udsat for. Vi nåede det !!

Vi kæmpede for at holde os vågne på den 7 timers togtur til München. Vi ville jo gerne være i stand til at sove. Så vi fik mad i restaurantvognen – lækker kylling med kålrabi og gnocchi (DB har hele året samarbejde med kendte kokke, og det var et hit). 

Toget fra Verona endte også med at være forsinket, så endnu engang måtte vi halse afsted fra spor 11 til 23. Endnu engang nåede vi det, og vi fandt vores sovevogn. Den skulle deles med et skidt lugtende sæt backpackere … Oh joy. Natten skulle bare overståes, og efter at ha væltet rundt i overkøjen, er de dejligt at vide vi snart er fremme. Kjærsten sover stadig – eller måske har backpackernes sure tæer slået ham ud?

Fredagen skal bruges på søvn, vasketøj og slappen af i foden. Jeg har skubbet restitueringen med en uge, så nu skal den ha ro i 3-4 uger. Har haft lægekonsultation i telefonen – heldigt at svigermor er læge 😉 

Danmark ser våd ud, og vi er lige kørt igennem Ejby. Italiens olivenlunde, var skønne, men de danske bøgetræer har nu også sin charme.