Når nu jeg er arbejdssøgende, har jeg lagt et skema for at være sikker på ikke at bare ende med at lave ingenting. Hver dag skal jeg trawle jobportaler, skrive ansøgninger (til hvad jeg måtte finde) og være fysisk aktiv i minimum en time (det skader jo ikke at stramme maveskindet når nu man har tid til det).
Derudover har jeg jo rig mulighed for at se mine dejlige veninder en masse. Mange af dem er på barsel, så jeg kan sagtens se dem tidligt på dagen.
Det kunne jo også ske at jeg skulle begynde at øve mig lidt, det er dog ikke noget jeg har lagt ind som en “skal” endnu. Jeg skal lige lidt ovenpå og musikken må gerne komme af lyst og ikke af pligt.
Udenfor skinner solen, og jeg skal snart ud i den. Min dejlige veninde har inviteret på frokost, og jeg er frisk!
1 comments
Ja, man skal ikke tro, at man er fri for arbejde, når man er uden arbejde 😉
Held og lykke.