Kunsthåndværk…og rettigheder

Jeg cyklede ind til byen i dag, og havde tænkt at jeg ville gå på opdagelse i alle de små hyggelige kunsthåndværk butikker og gallerier. Der er mange at ta’ fat i.

Blandt andet kom jeg forbi et lille galleri, hvor 6 forskellige kunstnere udstillede. Jeg fik mig en lang snak med manden der stod bag arrangementet, og han fortalte mig om en dejlig cykelrute – som jeg desværre ikke når i denne omgang, men så er der jo en god grund til at komme tilbage.

Jeg var inde i flere små butikker med rav, maleri, smykkekunst og keramik.

Nå ja, keramik. Jeg gik også ind i Skagen Potteri, og blev lamslået af alle de smukke skulpturer. I ren refleks, greb jeg telefonen og tog 4-5 billeder af nogle af de smukke ting. Havde jeg haft 3-4000 kroner, havde jeg istedet købt dem – men desværre. Billederne ville jeg ha’ lagt på bloggen, med link til kunstnerne. Så langt nåede jeg desværre ikke, for über kunstneren him self (Henrik Bergløv Kjær), kom tromlende og sagde han gerne ville se mig slette alle billeder. Derefter fulgte en skideballe (på far måden), og jeg prøvede at forklare at jeg synes hans kunst var fantastisk og at jeg ville ha’ at alle skulle høre om den. Jeg forklarede jeg havde en blog, og til det fik jeg at vide at “hvis jeg skrev for nogen så måtte jeg jo kende reglerne” – nej, faktisk ikke.
Jeg skriver en privat blog og har mange læsere, prøvede jeg at forklare. Troede han at jeg var hemmelig keramiker-spion?? Ude på at stjæle hans idé om at lave kæmpestore æg i keramik, med ting stikkende ud af dem, for det er sikkert aldrig set før…..eller fugle med næb af keramik og reb som krop…nå ja, der havde han nok lige opfundet den dybe tallerken. Men det hele var SMUKT, nyskabende eller ej.

Bevares, det kan da godt være jeg skulle ha’ spurgt om at få lov til at ta billeder, men der var ingen forbudsskilte for kamera, der stod ingen steder at al keramik var af én kunstner, så jeg troede faktisk det var en keramiker butik jeg var gået ind i…..kald mig naiv. Jeg fik jo heller ikke forbud mod at ta’ billeder inde i glasbutikken, ved siden af. Tværtimod stod damen og smilede og så at jeg knipsede løs…. for jeg har jo ikke selv forudsætninger for at lave lysestager af glas, eller puste en skål….og hvis jeg havde, så ville jeg vel uanset gerne vise MINE idéer og ikke kopiere andres!?

Anyway, kunsten var smuk, jeg ville med glæde linke til en hjemmeside – men det har han ikke….så han kan ikke være særlig interesseret i at andre end Skagensboere skal vide om hans kunst…..

Uanset, så vil jeg spørge næste gang jeg går ind i den slags butikker – men det blir’ da ikke hos ham 😉

9 comments
  1. Jeg oplevede det samme i Spanien i en rigtig spændende butik, med prinsesseting – dvs. den var kun spændende indtil hun blev sur, derefter var den kun snobbet 😉 Og jeg plejer altid at spørge om lov – og får det næsten altid 🙂 Men nu ved vi så hvor vi ikke skal gå hen 😉

    Jeg glæder mig til at se dig i morgen!

  2. Frederikke – 😉

    Monda – Ha ha ha, i H&M, se dét er sjovt ! 😀 Ja, hvis han Googler sit navn, så ligger mit indlæg vist allerede ret højt. Ha ! Kan slet ikke forstå hvordan man kan sige nej til gratis reklame…

  3. Min veninde har engang prøvet at få samme slags skideballe i en tøjbutik. Hun blev også tvunget til at slette billederne af tøjet, mens ekspedienten så på. Min veninde var igang med at fotografere til fotomarathon vi havde gang i, nogle veninder, under temaet “lørdagshygge”, og ville med billederne illustrere “shopping” (som jo også er en slags lørdagshygge). Selvom min veninde forsøgte at forklare, mente ekspedienten at min veninde helt sikkert var ude på at kopiere tøjstilen (som i at min veninde var tøjdesigner). Tja – det var H&M min veninde stod og fotograferede i….hvor de jo har banebrydende designs, som ALLE tøjdesignere jo haster hjem for at kopiere. Eller nå nej – det var da vist omvendt!

    Jeg håber iøvrigt meget kraftig på at din keramiker”ven” googler sig selv en af dagene, så han finder frem til denne side. 😉 Bare så han kan gå ind og se sig selv i spejlet og ryste lidt på hovedet over sin opførsel.

  4. Det er svært det der, jeg vil også gerne tage billeder af andres ting. Men spørger altid først om lov. Som Kunstner/kunsthåndværker er man rigtig tit udsat for, at mange andre udøvende ud i faget kommer forbi, for lige at få ideen med hjem. Hjem og forsøge at lave noget tilsvarende.Ofte kan de sælges til lavpris, fordi man ikke skal leve af det her. Sådan er det i den her verden, hvis du viser det frem du har lavet, så er ideen ude over kanten, og der er fri kopiering. Det må man bare leve med. At han ikke kunne se at det var ren beundring og god gratis reklame, det kan man så undre sig over.
    God søndag

  5. Torben – præcis

    Anne F – det var ærgerligt at han ikke kunne se at det var ment som beundring og reklame. Når jeg skriver musik, kan jeg jo ikke være sikker på at mine sange ikke bliver kopieret, men jeg ville da nødigt lade være med at dele min musik… 🙂

    Sidsel – Godt at høre. He he. Ja, han var ikke den venligste sjæl jeg mødte.
    Tak for lån af din by, du er godtnok heldig!

  6. Uha da da… Sådan er Skawboerne, når de viser sig fra den værste side!! De tror turisterne er kommet til byen for at genere dem og forhindre dem i at de drive handel!!
    Dumme dumme ham.
    Tak for flotte billeder fra min hjemby! Vi er altså nogen, som godt kan opføre sig ordenligt!
    Sidsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Shame on you!

Ok….det var så den første træning. Jeg kom hen til centeret, og mødtes med “bolighuset” (træneren Ilva). Jeg…
Læs mere