Shame on you!

Ok….det var så den første træning.

Jeg kom hen til centeret, og mødtes med “bolighuset” (træneren Ilva). Jeg blev vist til omklædning, og fik derefter besked på at møde ham ved konsultationsrummet. Javel ja, tænkte jeg.
Han skulle forhøre mig om evt. skader, og det var skam fint nok. Dejligt at blive taget alvorligt. Derefter skulle jeg vejes, på en vægt med 4 metalpunkter (en bodyimpedansmåler). Den kunne så måle væske, knogler, fedt, vægt, bmi og regne ens “metaboliske” alder ud. Rimelig skeptisk steg jeg op på den, og SÅ kan jeg love for at der blev ændret taktik.

Jaaaa….. fedtprocenten er jo laaaangt over hvad den skal være, bmi siger du er meget meget overvægtig!!!
Ved godt jeg ku tåle at tabe 10 kg….men altså, ud fra hans syn skulle jeg ned på en vægt jeg ikke har været på siden 6. klasse. Din krops alder er 47 ! Jeg vil gerne ha’ du kommer og træner 4 gange om ugen (jeg havde tænkt 3 men slået mig tilfreds med 2 gange de uger der er travlt).

STOP en halv.

BMI er én ting, men for at lave korrekte målinger, bør man også tage en Talje-Hofte måling, hvor jeg rent faktisk takket være min pæreform er NORMAL. Men det blev der ikke taget højde for.
Kroppens alder….. altså, det kan man sgu ikke se på en vægt.

Jeg spiser mere grønt, fiber og frugt end gennemsnittet. Er bidt af en gal helsekostbutik, så jeg blev ærlig talt temmelig vred – og ikke skide motiveret for det træningsprogram han flækkede sammen.

Træningen gik fint. Styrke på diverse maskiner. 30 minutters blandet kondi. Jeg skal ha en time mere med ham om 3-4 uger, og så ellers opfølgende et par gange på nogle måneder mener jeg.

Jeg skal lige sunde mig, men vender tilbage på torsdag. Vil også gerne smide nogle kilo, men det vigtigste for mig, er at få trænet, får mere overskud og komme i bedre form. Vægttab er bonus. Må dog sige at han lige ødelagde 40% af min motivation……og hvis jeg er 47, må jeg hellere købe en natcreme….

17 comments
  1. Øv det lyder godt nok heller ikke lige som en særlig god oplevelse eller særlig god motivationsfaktor for den sags skyld.

    Håber du kommer godt i gang med træningen alligevel

  2. Det lyder faktisk ret uprofessionelt i mine øren. BMI kan kun måle så meget, og “Meget sportstrænede personer kan være overvægtige ifølge BMI, men normalvægtige ifølge taljemålet, og også i de tilfælde er det taljemålet, man skal stole på.”

    Mon ikke han kunne trænge til at sidde på den anden side engang, så han kan høre hvordan han lyder. Jeg ville da gå i koma hvis han talte sådan til mig. Det er overhovedet ikke motiverende.

    Godt han ikke stjal din motivation.

  3. Åh bodyalder – er det ikke bare noget nyt de har fundet på i den verden for at man skal få det endnu dårligere med sig selv? God twist med natcremen!

    Jeg ønsker dig held og lykke med træningen! Det skal du nok klare, så klø på!

    Og så skal jeg lige spørge om det der med mave/tajle mål. Hvor meget (lidt) må/skal ens mave mål være, før det er skidt? Jeg er nemlig æbleformet.

  4. Jøsses!
    Jeg har i årenes løb (som vinterbruger af rædselscentrene) lagt øre til rigtig mange “kloge” udtalelser fra fitnesstrænere.
    Den værste gang var, da en topsmart fyr skulle instruere en pige i den romaskine, som stod lige ved siden af den, jeg sad og trænede i. Jeg har selv en træneruddannelse fra Dansk Forening for Rosport, så lige netop den maskine er jeg MEGET fortrolig med, ikke kun som fitnessinstrument. Så det var virkelig bedrøveligt, at manden fyldte det stakkels pigebarn med vrøvl. Han fyrede helt op for belastningen, og undlod samtidig at instruere i korrekt brug af maskinen. Jeg var virkelig rystet!!!

    Jeg kan godt forstå, at det ikke kan have været ret sjovt at være i dine træningssko i dag – sikke et paphovede! Jeg vil virkelig gerne tro, at der findes instruktører, der har noget mellem ørerne og som kan udlægge tingene mere diplomatisk og gelinde end “din” gjorde det i dag – men der er desværre også en hel del, der ikke har heeeeelt styr på det, de udtaler sig om. Og som mangler en eller anden form for kommunikationskursus.

    Håber ikke, han fik berøvet dig fuldstændigt for motivation!

  5. Ha ha Leo 🙂

    Lotte – heldigvis virkede hans maskine instruktioner ok. Han var opmærksom på mine håndled og mit knæ – rart.
    Ro-maskinen fik jeg også instruks hvor han viste hvordan osv – uden for meget modstand.
    Men måske jeg var “heldig” at få ham med den tekniske viden men uden pædagogisk sans – der findes sikkert også omvendte 🙂

  6. Sikke dog en klaphat!! Jeg kan ikke lade være med at tænke, om træningscentret ikke ville være godt tjent med en tilbagemelding fra dig om din oplevelse….
    De kan da ikke være tjent med en træner, der tager motivationen fra kunderne, og måske ville de endda blive glade for en sober og konstruktiv kritik, så de kan gøre det bedre en anden gang.

    Godt at høre, du stadig klør på 🙂

  7. Jo, det ku man sagtens Camilla. Men jeg skal se manden om 4 uger, så der tror jeg måske jeg tar’ en snak med ham. Nu må vi se 🙂

    Jeg klør på, og tar’ derhen i morgen.

  8. jeg kan anbefale natcreme fra Clarins ;o)

    Det er lige præcis en oplevelse som din, der indtil videre har afholdt mig fra at frekventere et fitness-center… men jeg tror ikke der er nogen vej udenom denne vinter, jeg får simpelthen ikke trænet nok hjemme og i skoven 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Øv bøv

Jeg er også sløj nu. Jeg har hovedpine og er mat i sokkerne. Øv øv øv. Vi ligger…
Læs mere