Tilbageblik

Som sagt, fylder jeg snart år.

I dag på vej på arbejde, kom jeg til at tænke tilbage på dengang….dengang for mange år siden, da jeg så op til mine ældre søstre, og syntes det var sejt de sad med te på værelset og hyggede med veninder. Da jeg så selv gik i 8. klasse, hyggede jeg og klasseveninder med kaffe og te, og snakkede og hyggede (og røg cigaretter, nasset fra forældre eller møjsommeligt sparet sammen til).
Vi snakkede om hvor feeedt det ville være den dag vi flyttede hjemmefra, ind til København.
Jeg havde tegnet i min dagbog, hvordan jeg gerne ville ha’ at køkkenet og stuen skulle se ud. Ned til mindste detalje. Dér skal stå en fredslilje, dér skal stå en palme, dér skal være fine glaskrukker med krydderier…osv.
Jeg tænkte på hvor cool det var at folk inde i storbyen, gik på arbejde med en take-away kaffe i hånden (for 30 min. siden, gjorde jeg det samme).

Endelig kom dagen og jeg flyttede. Der skulle gå et par år før veninderne også flyttede, og fra små pigers drømme og tanker, ses vi nu ofte til en tur rundt om søerne, en kop kaffe på caféen, et glas vin i parken….. (alle er mere eller mindre holdt op med det dér rygning).
Nu snakker vi om hvad fremtiden så skal bringe. Nogen har babyplaner, andre skal flytte sammen med kæresten, nogen har det fint med at arbejde nogle år, én skal snart giftes og én vil ud at rejse.

Tiden går hurtigt – når man har det sjovt….eller noget.

4 comments
  1. Åh ja, those where the days!! Jeg er så glad for, at vi stadig kan tøsesnakke om fremtiden… og fortiden. Og selvom kaffe og cigaretter added a certain something til samtalen, så er det mindst lige så hyggeligt nu som for 10 år siden… eller 15, for dens sags skyld 🙂

    Kys til dig!!

  2. Tiden fræser afsted – især når man er et aktivt menneske som du med mange jern i ilden. Spørg en fænglset eller en lam, og du vil sikkert få et noget andet svar. Tiden kan føles så lang… Så tag det som et sundhedstegn, at du synes tiden går hurtigt (siger jeg også lige til mig selv!).

  3. Åh Rikke, vi har det stadig dejligt sammen og jeg er sikker på at vi tøser blir’ ved med at kunne kagle som høns i mange år endnu 🙂

    Pigen – tak 😉

    Lotte – det kan du ha ret I. Hvor er vi sunde os to så!! Hi hi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere