Overstået

fredag 21. november 2008

Så er det overstået. Dagen i går var hård og brutal. Jeg fik tudet, bandet, tudet og pakket. Vi var ca. fire timer om at pakke, og flyttemændene brugte to timer på at rykke fra det ene til det andet sted. Min ene veninde hjalp mig fra kl 10 hvor vi mødtes i Silvan for at købe kasser, da hun gik kom min anden veninde og tog over. Hun tog med til det nye sted, og da flyttefolkene gik, fandt vi et sted vi kunne spise.
Jeg er så heldig at bo nær det bedste indiske sted jeg længe har set. Det er et pizzaria, men drevet af indere så menukortet er spækket af klassiske indiske retter. Man kan spise der, og da vi kom var der tre indiske familier der sad og spiste og talte punjabi/urdu. Godt tegn!

Min roomie, er en exentrisk filipinsk pige. Meget sød, meget glad og speed-snakkende. Så hun sad og snakkede mens jeg fik pakket lidt ud og lavet mig en hule i hjørnet.
24 flyttekasser, 10 sække, instrumenter, tasker og dims fylder en del. Toppet op med en kæmpe sofa med chaiselong 😉 Men sofahjørnet blev hyggeligt, og den er glimrende at sove på også.
Katten har ligget i fodenden, op ad armen og på hovedpuden. Tror hun har savnet mig.

Mit lille hjørne, med bord af kasser, og lidt hygge. I dag skal jeg købe nogle magneter, så jeg kan hænge billeder på hele den grimme whiteboard.

I morges blev morgenmaden sprunget over, jeg kunne ikke finde kassen med gryder, så grøden jeg havde glædet mig til, må vente til i morgen.

Nu er jeg på arbejde, og må hellere arbejde.

6 comments

conny siger:

fredag 21. november 2008 kl. 12:53

Man kan da sige, du lever i en – eller flere – kasser. JEg håber, du kan finde plads til det meste. Katten har fundet sin plads, ser man.
Men puh hvor må det være hårdt. Der er nok kun 1 vej: fremad, med sammenbidte tænder, og så tage 1 dag ad gangen, mens du tænker “This, too, will pass”. Det er godt, du har så gode venner at støtte dig til.
Morfar siger:

fredag 21. november 2008 kl. 12:55

Det skal nok gå altsammen, herfra kan det kun gå fremad.
Lotte siger:

fredag 21. november 2008 kl. 13:20

Selvfølgelig har katten savnet dig! Og nu behøver den ikke dele opmærksomheden med the fisheees 😀
Jeg er glad for, at du har en roomie – også selvom hun snakker meget – for selvom der er en kat, som tager imod, når du kommer hjem, så kan det også være rigtig rart, at der er andre mennesker på den anden side af væggen. Mennesker man kan veksle ord med, hvis man har lyst.
Som de andre skriver, så kan det vist kun gå fremad nu. Go go go girl!!!
Madame siger:

fredag 21. november 2008 kl. 14:34

Åh det gør så ondt at læse om, Therese! Men som de andre siger: tag én dag ad gangen, så kan det kun gå fremad. Jeg kan selv huske oplevelser som din, og det er bare så fandens hårdt. Men ufatteligt nok kommer man over det, selv om du ikke tror på det lige nu. Hvis du tænker på de positive ting, der trods alt er, forskubber ligevægten sig – katten, din musik, din familie, venner osv. osv. …
Nina siger:

fredag 21. november 2008 kl. 18:57

Kære Therese

Du er en stærk kvinde, jeg ved at du bliver stærkere af det her. Du kender mig ikke, jeg har fulgt med i din blog i noget tid, det er første gang jeg skriver til dig, ville bare vise dig min sympati

PS: Fik du også dine smukke orkideer og andre blomster med?

Knus
Catarina siger:

fredag 21. november 2008 kl. 20:00

Jeg er helt sikker på du nok skal sørge for at det bliver et hyggeligt sted for dig selv. 🙂