Provence skålen

Designeren Per Lütken, har designet Provence skålen.

I forgårs var vi hjemme til påskemiddag hos en god ven af familien. Han arbejdede i sine unge dage nede på “glasseren”, ligesom resten af byen hér. Han kan jo derfor en masse historier om Holmegaard. Han fortalte blandt andet, at der kun var én der kunne lave Provence, rigtigt. Han er enda blevet fyret en gang, og også selv gået på pension flere gange – men der går ikke så længe, så ringer Holmegaard til ham og får ham tilbage. For han er den der laver den bedste Provence.

Kasper og jeg besluttede os så for at gå derned, og det gjorde vi i går. Her fra min mor i kattepasserhuset, tar’ det vel et kvarters tid. Dejlig tur hvor vi både gik forbi min gamle skole og vores gamle hus.
Vi hyggede os på glasværket, og sjovt nok fandt vi Benny og hans Provence. Vi snakkede med ham, og Kasper fik lov til at prøve. Det bliver nok ikke en første sortering, men mon ikke den klarer den som anden sortering?
glas1.jpg
Glasset er blevet taget ud af ovnen. Det er meget varmt. Det skal formes til en kugle, og det skal gøres meget langsomt. Derefter lægges en ny klump glas udover, og processen gentages. Igen meget meget langsomt. Man kan aldrig holde varmt glas i ro, for det vil hele tiden bevæge sig, derfor trilles stangen rundt virkelig langsomt og konstant.
glas2.jpg
glas3.jpg
Klumpen formes.
glas4.jpg
Derefter ned på en plade. På pladen render der vand, og der skabes undertryk af dampen, samt temperaturen falder. Sådan kan Benny fortsætte med at dreje på stangen og skabe Provences form. Bevægelsen af glasset, er stadig konstant.
glas5.jpg
glas6.jpg
Så kommer det op på bænken, rettes evt. til, og måles. Når glasset ser helt klart og færdig ud, er det stadig 400 grader varmt, så det skal nu ind i et kølerør i 5 timer og køles af. Derved fjernes spændinger også, så det bliver helt stabilt. Når skålen kommer ud på den anden side, bliver den tjekket for fejl. Den kommes i kategori 1 eller 2, og sendes til slibning. Den skal jo ha’ en plan bund.

Jeg skal købe en stor Provence skål, i lime. De havde den ikke da vi var der, så det må blive en anden dag. Og så kan jeg også få vennerabat 😉
Til gengæld fik jeg et turkis “påskeæg” af Kasper. Er det ikke flot?

8 comments
  1. Det er da vist damp-overtryk du mener, er det ikke?
    Min svoger har arbejdet på glasværket i mange år, men jeg har ikke selv været der længe – måske burde man kigge forbi snart, der er jo nok også dejligt at gå en tur i mosen her til foråret.

  2. Mor – tak tak, og ja, de fire små var også gode 😉

    T.bop – Jo, det har du nok ret i. Sjovt din svoger har været der. Du skal da ta dig en tur derned, der er så dejligt, og jo du har ret i at mosen vil være dejlig at gå tur i !!

  3. Jeanette M – Du skal være så hjertelig velkommen 🙂 Og i lige måde!!

    Marianne – jeg er nemlig bare så glad for det!

    Madame – der er dejligt på Holmegaard, du og herren skulle køre jer en tur en weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere

Smyk dig

Jeg leder efter noget fornuftig smykkeopbevaring. Det kunne for eksempel være et stort skrin, fuld af skuffer og…
Læs mere