I går kom søster Nynne forbi. Hun havde noget med i bagagerummet, og det var papfars kontrabas. Nu står den i min stue, og sender mig en lind strøm af minder fra min barndom.
Her er jeg vel omkring 10 år.
Den har masser af patina, for Eric havde ikke en baspose til den. I 20 år, er den bare røget bag i bilen og kørt afsted til hvor der nu skulle spilles på den. Den lyder helt fint, og Kasper har allerede spillet en masse på den i dag. Det er dejligt at den bliver ved med at blive brugt.
12 comments
Hvilket fint arvestykke!
Hvor må det være dejligt at få noget, som har haft stor betydning for ham og som du kan huske -og som stadigvæk kan spilles på 🙂
Ja Marianne, det er nemlig rigtig rigtig dejligt!
Hvor er den flot! det er da herligt med et smukt arvestykke med så meget nytteværdi.
Ja det er Valdemarsro 🙂
En ting er sikkert, og det er at den bas vil der blive spillet meget på igen i de næste mange mange år:-)
Den har fået et godt nyt hjem.
Hvor er det skønt at se den bas endte hos jer to.
…og i grunden, hvor skulle den ellers være nu.
Krams herfra
PS: Og et dejlig billede af en lille Teorist, jeg bliver helt blød……
Therese, what a brilliant heirloom! I look forward to meeting him.
And that picture of you is soooo sweet. I love your little wrinkly knees!
R XX
Det må være dejligt, at du har din papfars kontrabas stående i stuen og sende varme minder ud hver dag.
Bente – Det er nemlig bare så dejlig at den endte her. Ellers ville den være overtaget af en spillemand nede i Huset. Ej, dén duttede bare ikke.
Rosa – And I look forward to late night jamsessions, with Kasper on the bass, you on the harmonica and me on the guitar 🙂
And the wrinkly knees, got to love them! Think I had constantly wrinkly knees and stockings back then.
Madame – Nemlig 🙂
sikke et dejligt instrument, og hvor er det godt at Kasper kan spille på den.
Det er det nemlig Lene. Det er dejligt!