Det har været en skøn skøn dag. Afsted med mig, ud i solen med guitar på ryggen og computeren under armen.
Afsted til skolen, og ha’ en time med Anders. Det er længe længe siden jeg har haft en time, faktisk ikke siden før jeg tog til London.
Han skulle høre optagelserne fra bandøverne, komme med kritik og gode råd. Han kunne rigtig godt li’ mine sange, og kom med mange gode idéer. Det var bare dejligt. Jeg bliver altid så rolig efter en time med Anders. Alle mine spørgsmål og panik-attacks, forsvinder. Pludselig kan jeg GODT overskue at gå på 5. år, snart være færdig med kons. og komme ud i den “virkelige verden” og fyre den af som musiker. Anders er en god én, I sku’ prøve ham 😉
På vej til bussen, nød jeg det dejlige vejr og gik forbi nede ved vandet. Ved siden at det smukke gamle skoleskib, lå et militærskib med hajtænder. Noget af en kontrast!
Nu putrer rullestegen i gryden, og jeg har lige skyllet min næse med sådan en fætter. Det var slet ikke ubehageligt, og det gjorde godt til min snottud efter at have været ude i kulden. Glæder mig til at se om den har nogen effekt når pollensæsonen starter.
4 comments
Det kan være jeg heller skulle komme ind til dig og spise i aften, rullesteg, det er godt nok længe siden,- og jeg taler her om år:-)
Sådan et næsehorn kan man blive helt afhængig af 🙂
En dejlig stemning fra din dag!
Anders lyder som en fantastisk inspirator, og det er spændende, at du snart er færdig med dine studier på Rytmisk Kons.
Jeg har altid spekuleret på om de næsefætre var umagen værd. I min studietid arbejdede jeg hos en lægemiddelgrossist, hvor jeg blandt andet pakkede rigtigt mange af dem. Det kunne være jeg skulle prøve en.