Når jeg vågner i morgen tidlig, har jeg klaret fire hele uger som Kernesund. Jeg er ikke faldet i. Jeg nyder det, nyder min krop og den meget lettere fornemmelse i kroppen.
Det er blevet rutine at lave lækker morgensmoothie, hvor jeg i starten tænkte “argh det er besværligt”. Protein, olier, bær og andet godt kommes i blenderen, uden nærmere eftertanke. Det ligger på rygraden hvor meget der skal i af det hele.
Jeg savner ikke brød, ost, yoghurt, mælk, pasta eller ris. Jeg nyder derimod linser, bønner, kød, økologisk bacon (nam) og grøntsager. Det bliver en helt ny verden der åbner sig, når jeg om fire uger må indføre brune ris, fuldkornspasta og birkesød.
I går fik jeg en ubeskrivelig lyst til fastelavnsboller, det blev også til et blogindlæg. I dag er det dog gået over, og her til aften spiste jeg “jordbæris” lavet af frosne jordbær, blendet med protein, rismælk, livets olie og soyamælk. Det havde konsistens som blød softice. Super lækkert.
Postbudet kom med nye forsyninger fra Helsebasen. Jeg har opgraderet til supersize i de fleste varer…det ser lidt voldsomt ud med 1 kg protein (det er en spand!), en halv liter olie i køleskabet og stor pakke HUSK 🙂
På vægten, som jeg ellers har holdt mig fra, var der her til morgen røget 3 kilo. Jeg kan nu også se det på tøjet. Det er helt ok hvis der ryger flere kilo, men frem for alt er det min kropsfølelse der skal ændres. Og det er den, til det bedre. Jeg kan mærke at dette er et valg for livet!
Så kom an, stil spørgsmål hvis I har nogle, eller læs min Kernesunde blog hvis ikke I allerede gør det.
Nu vil jeg øve mig, for selv klokken 21.30 har jeg energi og overskud til det. Det er jo bare helt vildt dejligt!
25 comments
Hvor er det dejligt at læse at det bare kører for dig:-)
Knus
Hvor er det vildt flot!!!
Nøj, hvor er du sej. Jeg er startet på min anden uge uden sukker. Det er dejligt at det går så godt for dig:)
hvor er det godt gået. Her i huset overvejer vi (læs jeg) faktisk at skære sukker væk i en periode, måske man bare skulle springe ud i den hardcore version fra start af…
Du er sgu for sej.. Har læst begge Ninkas bøger og bliver meget inspireret. Følger også med på din kernesunde blog. Bliv bare ved! :o)
Tak mor og Marianne 🙂
Sifka, det er flot! Jeg er spændt på om du kan mærke nogen ændring! De der kanelboller du havde billede af på bloggen for et stykke tid siden, så ellers gode ud. Kunne du holde nallerne fra dem (jeg tror ikke jeg ville kunne…hi hi)
Nejm jeg kunne ikke holde nallerne og det havde jeg heller ikke regnet med. Jeg skulle jo til workshop hos Shabby ,med hjemmebag, så der syndede jeg, men ellers har jeg holdt det:)
Kagekone – det er da lidt af et paradoks, hvis du skærer sukker væk 😉 Hi hi. Men jeg kan kun anbefale det. Jo helt hardcore, kold tyrker. Jeg kan også kun anbefale at droppe mælkeprodukter!!!
Laila, tak skal du ha 🙂 Dejligt at vide at du læser med. Jo, jeg bliver ved. Har du taget nogle af Ninkas principper til dig?
Det er sgu rigtig flot alligevel Sifka!
Hvor er det flot, Therese! Jeg skal have listet mange flere af ideerne ind her hos os. Og jeg er helt sikker på, at det er den kost, vi er beregnet til at spise.
Jeg synes, det er superflot! Og inspirerende at læse, at det allerede efter fire uger har haft så stor en effekt.
I to år var jeg på superstram diæt, og da det var slut, svor jeg, at jeg aldrig aldrig aldrig nogensinde ville blive så fanatisk igen. (Det skal lige siges, at jeg dyrkede en sport med vægtklasser, så der var mening med galskaben. Men jeg lignede en pind).
Jeg har valgt den ikke så hardcore version, er startet med at skære mælkeprodukterne væk og har ikke spist et stykke hvidt brød siden en gang før jul. Vi spiser i forvejen mest fuldkornspasta hjemme hos os og på den søde front er det kun chokolade, der indtages.
Jeg er altså langtfra så hardcore, som dig 😉
Nåmnn, jeg ville jo også bare sige, at jeg synes, det er rigtig, rigtig flot at du er så vedholdende!
Jeg er en gammel skeptiker og synes at detox-teorierne er det pureste vrøvl. Men jeg vil da bestemt ikke blande mig i, hvad der gør andre glade og godt tilpas.
Personligt vil jeg hellere bare spise fornuftigt og løbe en ekstra tur – det giver MIG en fantastisk følelse i kroppen..
Så fortsat god fornøjelse med din (for mig at se) lidt absurde kostomlægning 😉
Madame – tak, og list bare løs 🙂
Lotte – Det er det jeg synes er så dejligt ved dette her, det er ikke hårdt som så mange andre diæter, eller surt på nogen måde. Hold da kæft, 2 år! Så er 12 uger ingenting 😉 Jeg holder også kun den hardcore i 12 uger, som der står i bogen. Derefter kommer pasta og ris ind, og det bliver uden tvivl dejligt.
Lizelotte – Jeg tror hvis man læser bøgerne, der nøje beskriver hvad mælk gør (eller ikker gør) for vores kroppe, så virker det ikke så absurd. Dette er på ingen måde en fladformet detox. Dem har jeg også prøvet et par af, og det er noget helt andet. Jeg kan ikke se noget underligt i ikke at spise sukker, men kan sagtens forstå at nogle mennesker finder det mærkeligt at man holder sig fra mælkeprodukter.
Eller hvad er det du finder absurd?
For på en måde kan man sige at jeg da spiser helt fornuftigt og dog ikke løber, men går mange ture 🙂
Godt at læse, at du nu kan mærke en forandring. Jeg synes stadig, det er spændende at følge din kostomlægning, fordi vi så kan få at vide, hvordan ideerne faktisk virker i virkeligheden. I stil med Lizelotte har jeg altid været skeptisk over for noget så anderledes i forhold til “normal dansk kost” eller “det jeg plejer”, men hvis det virker, er det jo rigtig godt for dig.
Der hvor jeg tænker, “Nej – det gider jeg ikke, det synes jeg er mærkeligt”, det er når du skal købe alle mulige anderledes ting, som fx birkesød, rismælk, protein i kg-kasser. Der synes jeg, det bliver “kunstigt” (det bedste ord, jeg kunne finde, men alligevel ikke helt dækkende). Måske er det, fordi jeg tror på, at det er bedre at spise en sund og varieret kost for at få de vitaminer m.m., som kroppen har brug for. Og jeg ved, at jeg aldrig ville kunne motivere mig selv nok til en så total kostomlægning. Jeg ville ønske, at jeg kunne opgive sukkeret – eller bare skære ned, men ikke engang dér vil det lykkes.
Også derfor er det spændende at følge din udvikling. Fortsat god fornøjelse med projektet!
Conny – jeg kan sagtens forstå hvad du mener. Det som jeg også syntes var underligt, var det med proteinet. Det stejlede jeg lidt over. Jeg lærte så, at det skal bruges i forbindelse med smoothies eller morgenmad, så jeg udover kulhydraterne også fik noget protein til at holde kroppen i gang indtil frokosten. Det er det eneste jeg bruger pulveret til.
Jeg spiser slet ingen sukker og kunstige sødemidler. At jeg så må bruge birkesød, som er naturligt udvundet fra, nå ja, bla træer, er dejligt. Det har en minimal indflydelse på blodsukkeret, og vil med garanti gøre det samme i en kage som sukker. Dejlig sød smag.
Rismælken kan kun anbefales. Blendet med jordbær, giver det en helt naturlig sødme til det søde. Og så kan kroppen fordøje det 🙂
Vitaminer om mineraler, får jeg rigeligt af naturligt. Fra frugt, grønt og varieret kost. Jeg tager tilskud af longovital, men det har jeg nu altid gjort.
Så når jeg tænker over det, er det egentlig ikke fordi at det ér så mærkeligt, og det som jeg frygtede, nemlig at det ville blive noget værre hippie detox, har jeg ungået.
Nå ja, og det med at være fedforskrækket, er jeg så færdig med. Jeg spiser tre spiseskeer ren olie hver dag.
Gammeldaws dansk mad – tja…jeg kan egentlig ikke komme på en middagsret jeg ikke kan spise 🙂 Jo, måske lige risengrød, men det er alligevel så sjældent at et par gange i december, gør ingen skade….ikke fanatisk!
Jeg er sikker på at du vil kunne skære ned på sukkeret. Det ér ikke så svært. Små skridt, og pludselig er du fri for det. Og byt sukker i bagværk osv ud med birkesød. Det skal ikke sammenlignes med kunstige sødestoffer.
MAngler stadig tid og sted for mit kursus frk Helse :o)
Åh Morfar, jeg ved det 😉 Men har lige en masse arbejde og konservatorie fis om ørerne, skal lige overskue fremtiden inden jeg iler mig ud i en aftale jeg ikke kan holde.
Men HAR du photoshop? Som i at du ejer det, og har installeret det på pc. For så er der nogle tricks jeg kan maile til dig som en start.
Stort tillykke – du er sej. Jeg giver dig ret, man mangler aldrig noget. Jeg er også godt tilfreds med den kost, jeg får :-). Ville ikke bytte det ud med alt det usunde, jeg spiste til tider før.
Det sunde er in – og jeg kan mærke min krop elsker det 🙂
Hvad med den kløen, du snakkede om? Er det ovre?. Jeg har ikke selv oplevet noget vedrørende det.
Følger med derovre på Kernesund!
Yeah jeg har det installeret
Therese, jeg har ikke lige læst DEN bog, men jeg har læst andre ting – artikler mv – og set interviews på tv, og “det mælkeprodukter gør ved din krop” og andre teorier er i min optik hjemmestrikkede pseudovidenskabelige teorier. For at sige det lige ud.
Den anden dag måtte jeg høre en veninde tale begejstret om Lene Hanssons kostråd og blodtypekuren, og jeg måtte bede hende opgive forsøget på at begejstre mig for det. Jeg tror ganske enkelt ikke på pseudo-teorierne bagved, men det er jo et fakta at fx. Lene Hansson bruger megen fornuft også – ud med det hvide brød og kagerne, ind med grøntsager og grove ting – så i den sidste ende virker det jo for folk, og det er fint!
Jeg har det fortrinligt i min krop selvom jeg spiser mælkeprodukter og kød, og selvom jeg (gisp!) blander protein og stivelse i samme måltid! For jeg får trods alt en god, varieret kost, suppleret med passende mængder rødvin, og jeg motionerer og er faktisk i rimeligt fysisk form.
At andre vælger at basere deres kostvalg på diverse trends og teorier, er deres/jeres valg. Jeg synes bare, det er urimeligt indviklet. Men flot at du taber dig, og at du får det godt og føler dig tilpas med din kost. Det at være bevidst omkring, hvad man spiser er jo enormt vigtigt. Der er alt for mange der bare putter i hovedet – det synes jeg livet er alt for godt til.
Så er din kernesunde kost da et langt bedre alternativ.
Men klart ikke et alternativ, jeg har planer om at tage til mig 🙂
Jeg tror det der har fået mig til at springe på denne vogn, har været det med mælk versus allergi og luftvejsproblemer. Jeg blev selv født som astmatiker, og har hele mit liv haft allergi i større eller mindre grad.
Efter jeg har droppet mælken, har jeg ikke længere de samme gener – ikke at jeg før led af det, men jeg kan tydeligt mærke forskellen.
Da Kasper og jeg begge har astma i familien, og jeg har gruet ved tanken om højst sansynligt at føde et astmabarn, har dette været en øjenåbner. Jeg vil helt klart (når den tid kommer) undlade at give vores barn mælkeprodukter, for det virker, og jeg vil se beviser før jeg tror på det – det har jeg nu set og mærket.
Jeg er ikke hoppet på vognen udelukkende for at tabe mig – men det er en kærkommen bivirkning.
Blodtypediæt, nupo pulver og syre/base kost – er humbug i min verden. Jeg giver ikke fem flade femmere for det.
Jeg er sikker på at din livsstil er helt som den skal være – og jeg er enig i rødvinen 😉
Vi er jo mere enige end man skulle tro!
Og jeg har faktisk før hørt om mange, der var laktoseintolerante, som får det rigtig godt af at undgå mælkeprodukter. Så på den måde er det jo sund fornuft for dig at spise den kost, du gør.
Min Andreas har aldrig drukket mælk. Hans far har allergi, og derfor fik han bryst længe – indtil han var 14 måneder og stor nok til at drikke vand af en kop. Og han er jo et pragteksemplar – så det tager man ihvertfald ikke skade af 🙂 han ville simpelthen ikke HAVE komælk, drengen. Og nu er han snart 21 og en flåååt fyr…..
Nej puha, nupo og blodtype og den slags humbug – det kan vi lynhurtigt være enige om!!
Rødvin er et fantastisk kosttilskud 😉
jeg købte bogen i går.
jeg er i gang med at økoshoppe på nettet, for det skal prøves. 😉
Vi har talt meget om det i går aftes og dagen i dag og er helt enige om en livsstilsændring!
Væk med sukker og mælkeprodukter!
Jeg har læst lidt om din oplevelse her og jeg glæder mig til at komme i gang nu
Hej Therese,
Efter din superize post, blev jeg inspireret for at tage på helsekost-jagt :).
Jeg har virkelig få alt til lækre morgen smoothies og vitaminer til min mand.
Nå men mens jeg kiggede rundt, stødte jeg på denne video som jeg ikke kan lade være med at dele med jer andre: http://www.netspiren.dk/info/Superfood-Opskrift-Take-One-373l1.aspx Prøv at se den færdig – uden at grine tihi
Cecilie
Hej Cecilie
Velkommen til 🙂
Godt at høre du er blevet inspireret – jeg er nu ikke så kernesund mere, men drikker næsten ikke mælk og holder fast i de lækre smoothies 🙂
Skæg video !