X-faktor

Jeg har ondt af de unge der deltager i DR’s satsning X-faktor. Min fagforenings konsulent med speciale i kontrakter, Mikael Højris, har gået kontrakten, som deltagerne skal skrive under på, igennem.
Selv dem der bliver sorteret fra i første runde, må ikke deltage i anden musisk sammenhæng mens programmet kører – samt 3 måneder efter.
De der kommer med i programmet, skal uden løn stå til rådighed for “spin-off” aktiviteter, i op til et år efter programmet. Udover det, indgå aftale med et pladeselskab, man endnu ikke kender.

Han siger (og han har STOR erfaring) at det er den værste kontrakt han nogensinde har set, og opfordrer alle deltagere til at henvende sig til Dansk Musikerforbund, som vil stå til rådighed og gratis hjælpe dem.

Læs evt. hele artiklen hér.

Det ryster mig. FY DR, det er sgu for usselt!

15 comments
  1. Personligt underholdes jeg enormt. Sikkert ligesom så mange andre danskere fredag aften fra 20 til 21.

    Men der er så tilsyneladende også en grim bagside af morskaben. Fy for fanden, siger jeg bare!!!

  2. Ja, underholdningen fejler sikkert ikke noget. Men kan ikke lade være med at tænke på alle de teenagere der drømmer om at blive stjerner – og så mister deres frihed i op til et år.

  3. Hej Tina, og velkommen her til min blog.
    Jo, det kan du ha’ ret i. Og et hvert voksent menneske, med hovedet skruet ordentligt på, ville jo nok læse kontrakten ordentligt igenne inden man skrev under.
    Det er de unge jeg er bekymret for.
    Uanset, er det den værste kontrakt medierne i Danmark nogensinde har lavet, det er simpelthen for ringe.

  4. Som jeg husker det, var vilkårene for Idols-vinderne på TV3 ikke just fremragende. Men det er spøjst, at den statsejede og skatteyderbetalte tv-station DR skal byde deres deltagere endnu dårligere vilkår.

  5. Frank – velkommen til. Nej, det ville heller ikke undre mig at Idols havde en crappy kontrakt. Men jeg er ganske sikke på at Mikael Højris også læste den kontrakt igennem. Så DR har vist taget præmien for værste kontrakt.
    Det er ikke godt nok DR !

  6. Uden at kende ret meget til kontrakter indenfor musikbranchen, så vil jeg da mene at en underskrift fra et individ under 18 år ikke er gyldig/bindende juridisk og at der dermed må være taget en forælder/formynder med på råd, inden en sådan kontrakt kunne underskrives?!

    Men det er måske de 18-19 årige (som jo selvfølgelig stadig er teenagers) du hentyder til, Therese?? For ellers ville jeg nærmere rette skytset mod de forældre/værger, der tillader deres unge poder at stille op i programmet uden at de har nærlæst den tilhørende kontrakt.

    Jeg forsøger ikke at forsvare DR, men nogen må jo altså ha’ læst den og skrevet under på den – evt. på andres vegne – men underskrevet er den altså. Og derfra må det så være underskriverens samvittighed, der afgør om det er OK at skrive under på de betingelser der nu står i kontrakten.

    Der er så vidt vides ingen, der bliver tvunget til at møde op til audition til disse programmer, men mange ser det naturligvis som en stor chance for at “bryde igennem” og de må så – i mine øjne – tage det sure med det søde for deres “15 minutes of fame” og chancen for at springe over hvor gærdet er lavest.

    Jeg ved at vi overhovedet ikke er enige her, men med tanke på at du knokler dig igennem en årelang uddannelse indenfor musikken og lige præcis ikke forsøger at benytte dig af et springbræt, som en sådan udsendelse kunne være, så har jeg lidt svært ved at se, hvorfor netop du har ondt af denne form for “binding”.

    DR har helt sikkert satset en frygtelig masse penge (dem der nu måtte være tilovers efter byggeriet i Ørestaden!) på netop dette program, så et eller andet sted synes jeg faktisk det er fair nok at de forsøger at beskytte deres egne interesser ved at sikre sig “reklame”-indtægter m.v. på noget der er blevet kendt via deres programmer.

    Og nej – jeg er ikke ansat i DR, selvom det måske kunne lyde sådan 😉

  7. Hej Pernille
    Jo, de der er under 18 har sikkert deres forældre med, siden det sikkert er dem der skal skrive under. Det har du ret i.

    Selvom ingen tvinger disse mennesker, synes jeg at DR bruger ufine metoder. Denne her slags kontrakt, er de værste forhold jeg selv nogensinde har hørt om. At lave musik, skal ikke være ensbetydende med prostitution, og hverken at få løn eller selv kunne bestemme et helt år er for meget.

    Som musiker har jeg min fagforening, og nogle faste satser for hver gang jeg optræder. Det kan godt være at deltagerne i X-faktor ikke er profesionelle, men derfor skal det ikke betyde at de skal arbejde gratis. Musik er ikke gratis.

    Jeg ville aldrig selv benytte et sådant program nej, det har du ret i. Det er der ingen uddannede musikere der ville. Dem der benytter det, er som oftest et helt andet sted både i ønske om hvad de vil, og niveau. Alligevel synes jeg at de skal behandles fair.
    Jeg ser ikke deltagere af disse programmer, som konkurrenter, så det interesserer mig da helt bestemt om de behandles ordentligt.
    Hvis disse kontrakter bliver godkendt, jamen hvordan ser så ikke pladebranchens og spillestedernes kontrakter ud om nogle år?

    Der blev satset en masse penge i idols, popstars, scenen er din og mange andre shows. Alligevel kunne de finde ud af at skrive en nogenlunde ordentlig kontrakt.

    Men tak for din kritiske kommentar 😉

  8. Jeg synes nogle gange de unge mennesker bliver behandlet uforskammet og ydmygende.
    Jeg så den første udsendelse,anden gang de sendte programmet ville jeg ikke se det på grund af “dommernes” opførsel især den ene af dem.
    Jeg har så set den sidste udsendelse,der var deres”hans” opførsel blevet lidt bedre!:-)

  9. Hej Morfar 🙂 Selv tak, det var sgu hyggeligt. Popstars var ikke så slemme. De var slemme, men stadig hakket bedre end X-Faktor. Det var også Mikael Højris der kiggede kontrakter dengang.

    Mona – jo, det kan du ha’ ret i. Dommerne kan godt være forfærdelige og ydmygende overfor deltagerne.
    Tror især at Thomas Blakman er castet til at skulle ha’ den opførsel.

  10. Selv tak Madame 🙂
    Min krop er efterhånden ved at være normal igen. Så mange timer ude fast føde, havde sat sine spor helt indtil i går. Det er utroligt.
    Og så var det at vi helt klart skal slå kloen i hende Hege ! 🙂

  11. Jeg synes vi har set det før i lignende programmet. Hvor er det usselt… men også utroligt, at folk sælger sig selv så billigt.

    Har forøvrigt ikke set et eneste afsnit af X-factor endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Margit

Så fik jeg endelig min nye guitar. Den er SÅ pæn, og den lyder helt fantastisk !!! HURRAAA…
Læs mere