Så er jeg hjemme. Arbejde gik fint, men tilsidst var jeg temmelig træt af flødeboller som Michael Bolton og Barry White….jeg sad og kategoriserede “erotic” musik. Hi hi. Heldigvis var der også en masse Prince.
Jeg kom hjem til en grøntkasse med friske forsyninger og bogen. Der skal læses i aften skal der.
Jeg lavede en lækker sund ret, og farverig var den også. Mums.
Kyllingelår, blå kartofler og kikærte/gulerod/jordskokke-humus med masser af hvidløg.
Nu skal der tabes en håndfuld kilo, for min eksamen er den 5. Juni, og jeg ved godt hvilken kjole jeg har tænkt mig at ha’ på! Det kræver lidt mindre lår og maveskind.
Jeg tror den nye bog samt “Menneskeføde”, kommer til at gøre det til et meget interessant forløb. Så det er helt ok.
14 comments
Wow det ser godt nok lækkert ud. Tror du ikke du skal tage den grøntkasse under armen og komme herned igen:-)
Jo, det gør jeg da lige. Men de blå kartofler ér altså spist 🙂
Det der humus lyder lækkert, har du en opskrift?
Det var også super lækkert Lene. Jeg gjorde det at jeg tog ca fire medim gulerødder og rev fint. Sammen med dem, skrællede jeg en stor jordskok og skrællede den i tynde skiver op i gulerødderne. Derefter saft af en halv citron.
Jeg brugte en stavblender til at først blende to dåser kikærter, med to store fed hvidløg og en god gang olivenolie og tidselsolie. Derefter tog jeg så lidt over halvdelen af råkosten, og blendede med. Så det havde konsistens som tyk grød.
Smag til med salt, peber og citron.
Server evt. resterne af råkost og jordskok ved siden af.
Velbekomme 🙂
Hvor ser din ret bare lækker ud! Så er det jo en fryd at spise sundt.
Oii det er da bare et farvestrålende måltid mann 🙂 det ser lækkert ud.. Umm.
er kartoflerne blå fra naturens side?
Ja Madame :-)Synes bogen virker meget spændende, og shakes’ene lyder vildt lækre. Bruger du det dér proteinpulver i?
Christina – ja det er de. Det er en ældgammel sort, som økologiske bønder er begyndt at dyrke igen. Man kan også få lille gulerødder 😉
Pedrsn – Det var også super lækkert Pedrsn
Godt at høre at den kom frem så hurtigt!!! Er helt sikker på at du kan bruge den bedre end jeg! God læselyst – og kostomlægning:)
Nej, jeg bruger ikke proteinpulveret – tror ikke, det er nødvendigt, hvis man får æg, kerner, nødder og fjerkræ hver dag …
Har du købt proteinpulver?
Med det måltid kunne man nok godt leve med at musikken måske var lige rigeligt “sukker” 😀
Tak Mette 🙂
Madame, jeg har ikke købt proteinpulver, men tror jeg køber risproteinpulveret. Skal også ha’ købt hørfrøolie og kokosolie.
Hi hi ja måske Rasmus 😉 Og velkommen til!
Det var da en dejlig farvestrålende anretning. Der ser rigtig godt ud.