Så er juleaften overstået, og det gik godt. Kasper og jeg holdt jul for første gang, og vi klarede den. Der var styr på maden (og alt jeg var i tvivl om, fik jeg hjælp af af mor, tak mor).
Hvilke traditioner har vi hver især, og hvordan skal vi mon gøre juleaften? Det har været de spørgsmål som Kasper og jeg har stillet hinanden i ugerne op til jul.
Men det gik.
I går nåede vi at se Disneys juleshow, det er godtnok flere år siden jeg så det sidst. Der var egentlig ikke stress på noget tidspunkt, kun lige den dér halve time inden servering. Gæsterne kom samtidig med at kartoflerne skulle brunes og sovsen laves, men som årene går, får man måske mere styr på det også.
Det eneste der ærgrer mig, er at jeg nærmest ingen billeder har fået taget. Ikke engang et billede af det dækkede bord. Det var ellers så pænt, men bordeaux dug, sorte tallerkener, vinglas, rensdyr, juletulipaner og guldservietter. Dumt jeg ingen billeder fik taget.
Vi fik tændt juletræet, sunget sange og pakket gaver ud. Skønne gaver. Jeg fik bla. en smuk muselmalet vase fra Royal Copenhagen af mor, og et gavekort il Ni’mat af Kasper. Jeg skal forkæles snart skal jeg! Jeg fik ogse Bezzerwizzer brætspil, og dét skal afprøves senere i dag.
Det hele gik, og mon ikke der vil være færre sommerfugle i maven næste år og næste år og næste år?
6 comments
Så flinke og kloke dere er som setter i gang med å lage deres egen hjemmejul. Det kommer dere aldri til å angre på. Det er viktig å skape sine egne tradisjoner når man er ung og ny i et familieforhold. Så samler man det beste fra to familier. Og at alt ikke går på skinner de første gangene, må man regne med. Hvis du går inn på min blogg, kan du lese om hvordan min lille julaften fortonet seg i 1986, – det var ingen lystig affære, og enda hadde jeg allerede laget jul tre – fire år den gangen. Og det går så mye bedre etter hvert. Jeg har laget julesylte hvert år siden 1982. Alltid har jeg vært misfornøyd med noe, for mye salt, for lite salt, den drysser. Ikke i år. I år var den helt vellykket for aller første gang. Det tar med andre ord mange år å få alt på plass, men det skal ta tid. Det er nettopp noe av poenget. Og jul blir det uansett om ikke alt er helt på stang. Kanskje får du egne barn en gang, og da vil de tradisjonene du lager nå bli med ungene dine inn i deres familieforhold om mange, mange år. Det er i grunnen litt deilig å tenke på. I hvert fall synes jeg det.
God jul til dere alle sammen.
Kan kun tilslutte mig Heges ord, og en glædelig jul til jer.
Hm… Hvis min mor var typen, der satte sine fotos i mapper, ku’ hun snildt ha’ haft et helt album fuld af lutter dækkede jule-, påske- og altmuligtandet-borde. Har aldrig helt forstået konceptet ‘fotografering af bordopdækning’ *klukker* Men det lyder kanonhyggeligt, at I sådan er så bevidste omkring jeres “nye traditioner”, Therese! 🙂
Glædelig bagjul!
Og du gjorde det bare så godt, og de forskellige traditioner blev mixet fint sammen. Det var rigtig hyggelig, så du og Kasper kan rolig gentage juleaften igen til næste år:-)
Hege – nei du har rett i at vi ikke kommer til å angre på at vi har starta op vores egen jul. Det var en kjempefin oplevelse. Gratulerer med din vellykkede jul også 😉
Lene – tak, og i lige måde.
Manic – For mig, kan et smukt dekoreret julebord, være ligeså vigtigt at tage billede af, som en flot buket blomster eller et familiebillede. Jeg havde i år gjort mig meget umage, så alt var perfekt, derfor ærgrer det mig at jeg glemte at ta billede.
Men du har ret, det kan også blive for meget, og jeg ville nok heller ikke tage billede hver gang bordet blev dækket op.
Glædelig jul til dig også 😉
Mor – tak, og mon ikke vi inviterer igen til næste år?
Fedt – jeg vidste det ville blive en succes. Well done you!