Endelig kom konservatoriet med en eksamensdato for min klaverprøve. Den 7.juni, klokken 16.30. Det kan jeg ikke….medmindre der er én der kan rykke sin tid så jeg kan få hans.
Min lærer har fået lagt sine klaverelever og hørelæreelevers eksaminer samtidig, så han ved ikke engang om han kan. Dem der planlægger eksaminerne er altså ikke så smarte !! Og hvad sker der for at få datoen 8 dage i forvejen???
I studieordning står der:
“To uger før eksamen indleverer den studerende på et særligt skema en af læreren godkendt
repertoireliste indeholdende syv numre….”
Ja, fint nok, men det har jeg selvfølgelig ikke afleveret endnu, da jeg ikke har haft dato, og nu skal jeg så bryde studieordning og aflevere en uge i forvejen istedet??? Og skemaet som jeg skal aflevere, har jeg endnu ikke fået – for T siger jeg kan få det hos L, og L siger jeg kan få det hos T…altså come on !!
Jeg vil meget meget gerne have det overstået, men kan mærke at jeg bare stresser over det og bliver arrig.
Jeg skal til køreprøve den 8.juni, så jeg har samtidig nerver over det også. Samme dag som klavereksamen skal jeg ud at køre sidste køretime inden prøve og jeg ved bare at mine tanker vil være et andet sted end lige dér i bilen midt i trafikken.
Et alternativ er at rykke klaver til August, men så skal jeg bare gå hele sommeren og tænke over at jeg snart skal til eksamen…altså. Det er det eneste jeg mangler af det hér ¤&%¤#””konservatorie. Når klaver er overstået, så er der kun 1 år tilbage, UDEN andre eksaminer end afgangskoncert.
ARGHH, jeg må ha blod til arme og hoved, for jeg er ved at gå til af stress.
3 comments
Jeg troede kun det var sådan på mit studie … jeg har fået at vide jeg skal op d. 6. juni – men ikke hvornår.
Og forreste – ikke at forglemme … pøj, pøj med det hele.
Træk vejret dybt og roligt – de hjælper en kort stund.
Sikke noget rod. Eksamener skal åbenbart gøre folk stressede, og hvor er det altså ærgerligt.
Håber at du får tid til at tage det roligt trods alt – og så bare lad det komme.
Jeg har også selv overvejet at skyde en eksamen til august, men som du netop siger vil man have den hængende over hovedet hele sommeren. Det er ikke nemt 😉