Sådan en mandag har man da sukket længe efter, og nu er den her. Jeg sidder her med første kop kaffe. Jeg har været i bad, katten er nusset og fodret så den ligger nu i sofaen og har gang i den store kattevask samt neglebidning.
Lilierne og hyacinterne dufter og solen skinner ind ad mit vindue.
Jeg har fået rettet min selvangivelse på TastSelv, så nu må alle de penge jeg regner med at få tilbage gerne vælte ind på kontoen!!
Jeg skal et smut ned i fotobixen og have fremkaldt et pasfoto til mit kørekort. Jeg var ellers inde at få taget nogle i fredags, men de blev håbløse. Jeg ser simpelthen så sur ud at jeg er sikker på at få en bøde hvis jeg nogen sinde viser det til en politibetjent. Nu har jeg så fået taget et nyt, hvor jeg ser MEGET gladere ud 🙂
I eftermiddag har mit sammenspilshold skolekoncert. De små poder skal spille 2 numre, og vi mødes klokken 16.30 og øver en time inden koncerten. De skal spille David Bowie og Lenny Kravitz. Det er ikke en dag der kræver megen forberedelse fra min side, og det er jeg glad for.
Udenfor er nogle håndværkere i fuld sving med at få et eller andet der styrer radiatorerne til at virke. Der har ikke været noget varme siden i går, og i morges vågnede jeg af at alle radiatorer stod og larmede og boblede. Jeg håber de får det til at virke, for nætterne kan stadig være lidt kolde.
6 comments
God fornøjelse med en dag, der er startet blidt og dejligt. Man kan da også kun blive glad over sol og udsigt til 15 grader.
Hvordan er det nu med dine sammenspilselever – er de fra folkeskolen – og er de gode?
En fantastisk morgenstund har det også været her på landet:-)
Håber du får en dejlig dag i solskinnet, og at radiatorene snart virker igen.
Conny: Mine elever er i alderen 11-15 år. De er folkeskoleelever og kommer ud på kons efter skolen og modtager gratis undervisning af os studerende. Det er en skidegod ordning. Dem jeg har er rigtig gode!
Mor: Jeg glæder mig til at se solskinsbilleder fra landet hvis du skal ud at gå i dag,
Mit sammenspilshold har også lige spillet. Lørdag aften da mit eget band skulle spille til en stor kongres, fik jeg spurgt om det var ok mit â€skoleband fra 8. og 9. klasse†kunne spille 4 numre først. Yes. 5oo mennesker, stor scene, lyd og lysmand, fedt baggear og PA. Børnene sank en klump, tog sig vildt sammen, gav gas. For satan. 4 numre sat sammen som et show, med trommebeats mellem numrene, en masse små aftaler. ALT gik godt, og de svingede. Jeg trak mig ned til publikum, og NØD og var pave stolt. De spillede sku som et band. Beat it, Eye of the tiger, Final countdown, YMCA i disco ! Det var så fedt. Syntes du ikke bare det er vildt dejligt at spille med børn. De kan bare.
Sidst i marts har jeg arrangeret en tur til København med et pigekor jeg underviser. Vi skal bo på en skole på Frederiksberg. Kom til at tænke på om du har en ide, hvor vi kan se eller opleve noget musik. Du skal ikke rodes ind i noget, men bare lige hvis du kom til at tænke på en ting der kunne være sjovt for os. De er 19 super søde piger fra 7-8-9 klasse.
Hej du. Først nu har jeg set dine kommentarer 🙂
Det lyder sgu som et fedt job dit skoleband kom til at spille ! Wow det må ha været stort for dem!!
Hmm, noget sjovt i kan opleve ? Bom bom, må jo lige lægge hjernen i blød.
Tjek evt på http://www.aok.dk og se om der er noget programlagt som kunne være fedt !
Jeg tænker lige lidt 😀