Det er ved at blive en dårlig vane for mig at vågne tidligt. Jeg er jo B menneske!! Jeg vågner nu heller ikke af mig selv. Denne morgen var det Kaspers telefon der bimlede klokken halv ni. Så stod jeg op, tændte for computeren, og sidder her stadig (klokken er næsten ti).
Jeg har dog fået taget mig sammen til både at spise morgenmad og drikke kaffe!
Jeg har brugt tiden fornuftigt synes jeg. Jeg har “pimpet” min MySpace profil, med nye farver og slideshow. Nu mangler jeg bare at uploade musik (ligesom på min hjemmeside, som også trænger noget så frygteligt til at få en overhaling). Men det kommer. Jeg fik skrevet lidt på en ny sang i går aftes, og i dag vil jeg også skrive lidt. Har jo et 4. års projekt der går ud på at skrive sange, søge støtte og indspille. Der skal bare være minimum 4 sange…og jeg har ikke 4 sange…men det kommer!!