New York #2

Vejret var smukt, og vi besluttede os for at tage i Central Park. Den er kæmpestor, og ligger som et fristed midt på Manhattan. Vi startede i Strawberry Fields, en mindelund Yoko Ono har lavet for John Lennon. Der er dejligt, og fredfyldt og på jorden er en stor sten mosaik pyntet med blomster.
Yoko bor stadig i den samme lejlighed, på hjørnet ved Central Park, og går stadig tit ned til mindestenen og lægger friske blomster.

Længere inde i parken var der capoeira. Det er en brasiliansk kampsport. Nøj de var dygtige. Vi sad der i mindst en time før vi slentrede videre.

Parken er koloenorm, så vi fik ikke set meget. Ved et tilfælde kom vi forbi en scene, og der kunne vi se at en af mine brasilianske helte Lenine skulle spille samme aften. Feeeeedt!
Det så vi selvfølgelig, og jeg var ikke til at skyde igennem.

Efter koncerten smuttede vi downtown. Vi tog en subway der ville føre os lige til Times Squares lysshows, og jeg var spændt. Da vi kom op, kunne jeg ikke få et ord ud. Det var for vildt. Alle de lys, trafik, reklamer, mennesker og indtryk. Det var fantastisk. Tivolis Julemarked go home, her var lys nok til hele verden på ét sted. Wow.
Vi gik i Virgin Megastore musikbutik, og jeg købte en masse musik. Mest sangerinder jeg ikke kendte, det var fedt.
Bagefter i en skobix, hvor jeg fik købt mig et par fede Converse Sko, en model der ikke kan købes herhjemme. Til 40$. Yep.

Nå, det var alt jeg når i dag. Skal til familie tam tam i Næstved, så næste afsnit kommer på Søndag 🙂
Jeg kan stadig ikke få billeder på bloggen, så tjek min Flickr ud, der ligger lidt af hvert.

6 comments
  1. Har lige tjekket flickr ud – dejlige billeder der jo understøtter din tekst ganske godt 🙂
    Du har sørme fået noget ud af dit ophold overthere. Må være svært at tage væk derfra. Men nu venter vel studiet snart igen med nye udfordringer (Branden i kanonbådshusene i går truede vel ikke kons.?)

  2. Tak Lizelotte!!

    Branden rørte heldigvis ikke ved kons. Men det er en skam med den brand. De var så smukke de huse!! Og uerstattelige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om