Hedder denne unge Frøken. Jeg passer hende i disse dage for min sanglærer, i hendes lejlighed. Didilin er en lille net persermis og noget så snaksalig. Hver dag når jeg kommer, har hun 100 ting hun skal fortælle. Jeg er sikker på at der sker meget i løbet af dagen. Hun har slet ikke tid til at spise, og lægger sig villigt på gulvet når jeg tager kammen frem. Sådan en frøken skal børstes ca. 15 min dagligt så der ikke kommer knuder i pelsen.
I morgen er sidste dag jeg skal passe hende, og jeg tror hun glæder sig til at se sin rigtige Mor igen.
Men hun er noget så dejlig. 1/3 så stor som min kat, det er noget meget andet. Men kat er hun. Hun er helt sin egen også.
8 comments
Nååååhhhrrrr hvor er hun dejlig 🙂
Vi havde en hvid perser i 13 år, sig lige pelspleje. Om han gad? næh ikke altid, det sås på mine hænder
Hi hi, nej de er vel ikke altid lige så glade for den pelspleje !!!
men damen her, hun hygger dig…eller det gør vi rettere sagt begge to !
Hun er dælme en køn lille dame og jeg kan næsten høre hende synge på den der specielle måde, som kun persere kan ;o)
Ja Anita, det er helt utroligt som hun kan snakke og synge 🙂
Nååhh – hun ligner et lille tøjdyr!
Ja Lizelotte, hun er noget så fin og tøjdyrsagtig.
…ville godt se et billede af hende sammen med kaninen Herman…
hi hi hi ja, det kunne være sjovt !!! 😀