Sommer på cykel – Nu med billeder!!

Endelig lykkedes det mig at få billeder ind på bloggen. Jeg ville gerne ha vist jer 5 billeder, men den ville kun ta de 3. Så resten ligger i deres eget indlæg…….Men nyd billederne. Der er så skønt i Danmark når det bliver rigtig sommer!

Afsted og op på cyklen. Vi kørte op langs Strandvejen, og det luftede så det var ikke så varmt. Nøj hvor var der dog lækkert!!! Eneste minus var at der efter Bellevue, ikke var mere cykelsti, så hele vejen op til Skodsborg kørte vi helt ude i kanten af vejen.Men nøj !!! Så skøn en cykeltur har jeg aldrig været på.Vi kom hjem til Mormor. Turen havde taget halvanden time, så vi var godt sultne. Hun havde dækket lækkert op, med rejer, æg og grønne sprøde salater. Mmm.For at slå mave, gik vi et smut over i en lille park ved siden af hvor hun bor. Sikken et syn!! Der var en stor sø, DÆKKET af Åkander/Nøkkeroser. De var i hvide og i røde. Ella har også nogle i sin dam, og hun burde komme et smut til Søllerød og se hvordan det kan komme til at se ud en dag 😉

Ved 18 tiden tog vi os sammen til at køre hjem. Vi cyklede af en anden rute. Den “nationale” cykelsti, som mange steder var flot. Bla. kom vi forbi en mark med røde malkekøer, lige til en Morten Korch film! Desværre gik meget af stien også langs motorvejen, så det var ikke så lækkert.Det var en helt fantastisk tur, og en dejlig dag. Det var på intet tidspunkt for varmt, men vi havde også meget vand med og cyklede ikke voldsomt stærkt.Vi gjorde tilsidst et stop ved Ikea. Vi havde brug for en softice at køle os ned på.

8 comments
  1. Jeg glæder mig over den dejlige beskrivelse af jeres tur – og det bliver endnu bedre med billeder på. Den sø ville jeg gerne se 🙂

  2. En is kan gøre underværker i denne varme….Fatter ikke at i kunne cykle den tur! Glæder mig til at se alle de flotte billeder du har taget. Knus.

  3. godt kørt! næste gang kan I vælge en smuk cykelsti, der løber i skoven på venstre side af strandvejen, med konstante afstikkere til det lokale miljø man kører igennem. den glider ud igen i Vedbæk, hvis I nogensinde har lyst til at køre så langt.

  4. Ja Ella. Den sø var så smuk. Jeg prøver at lægge billederne ind igen i morgen.

    Mor, en is var lige det vi skulle bruge for at køre så langt.

    Jo Regitze, det kan sagtens tænkes at vi vil prøve den tur. For det er nu en dejlig måde at komme ud i naturen på!

  5. Det er dage som disse, der opvejer de resterende 300 dage med surt vejr, sure mennesker og sure sokker.
    (dagens filosofiske guldkorn fra en solvarm altan på Vesterbro)

  6. Tak for synet 🙂
    Der er godt nok mange Therese – det er ikke så tit, man er heldig, at finde så mange. Vi havde en sø iområdet, hvor der var mange, men de er blevet invaderet af siv og er nu væk. Øv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om