Hjemme Igen

Så er jeg hjemme fra Norge. Vi landede i går morges kl 8.45. Flyet afgik fra Tronheim kl 7, så vi var oppe kl 4.30 !!! Pyh det var tidligt. Især fordi vi først kom i seng kl halv 2…

Turen gik fint. Den startede i Kastrup lufthavn fredag morgen. Vi skulle tjekke ind, og det hele gik fint, indtil de skulle se id…Jeg havde efterladt alt undtagen dankort hjemme og dankort er ikke gyldig id efter at billedet er fjernet. De undersøgte om jeg måtte flyve alligevel, og efter et par minutter med koldsved fik jeg lov!!
Vi gik op af trapperne og igennem kontrollen. Mor og Kasper bippede selvfølgelig, metal på bælte og metal på mors sko….
Vi gik i tax free og bagefter havde vi god tid til at spise lidt medbragt mad og drikke et glas juice (til 45 kr, lufthavnspriser er nærmest lisså høje som dsb priser).
Kasper ville i kiosk og købe sig et blad, og det ku vi jo sagtens nå.
20 min efter så vi over mod gaten, og der stod closing. SHIT hvor er Kasper? Vi løb over til gaten mor og jeg, og forklarede at vi ventede på én. Kasper kom langt om længe gående – GÅENDE, som om at han havde al tid i verden. Jeg råbte og skreg, og til sidst satte han tempoet en smule op. “Vi har da masser af tid” sagde han, hvorefter jeg sagde “klokken er 9.40” han sagde at det jo først var 9.45 der stod på billetten at vi skulle boarde, hvorefter jeg måtte forklare at det tidspunkt der stod på billetten altså var fly AFGANG….nåmen, vi kom da frem til Norge, dog blev flyet 5 min forsinket…

Den skønne udsigt fra mormors hus.
Ferien gik ellers fint. Stille og roligt. Der var ikke så meget sne, men Kasper fik da prøvet at stå på ski. Der er taget mange godt billeder med mit kamera, bla. af Kasper på langrend. Han var faktisk ok til at stå på ski, i forhold til at han aldrig havde prøvet det før. Han fik lidt knups den første tur på løjpen, men efterfølgende gik det helt fint. Jeg “sympati”-faldt 1 gang 🙂Alle billederne ligger på FLICKR i løbet af de næste par dage.
Mormor har et fodderbret til fugle, hver morgen sad der egern og spiste. En dag var der 3 stk 🙂 De er så fine! Og resten af dagen kom der ellers mejser, dumpapper og skovskader.
Vi fik ikke set nogle elge denne gang desværre, men en havørn og en sæl blev det da til.Det var dejligt at se Mormor og resten af familien igen. Vi fik spist en masse norske godter, hvilket også har resulteret i at både mor og jeg har taget 2 kg på, på en uge..!! Så nu står den på slankekur.
Jeg har lige fulgt mor til toget, og valgte at gå hjem fra Nørreport station, der er 4 km, så det var da lidt motion.

Resten af dagen skal jeg pakke ud, vaske tøj og blive mig selv igen. Det tar hårdt på mig at rejse, og jeg har altid brug for et par dage at komme mig i.

8 comments
  1. Tak 🙂 Jeg er også helt vild med egern. De er noget så kære. Og at få lov til at være SÅ tæt på dem! De var ikke det mindste bange for “fotografen”

  2. Velkommen hjem fra det høje nord. Glæder mig, at andre end undertegnede ikke har prøvet at stå på ski. Gode billeder fra det skønne Norge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om