Endelig er dagen næsten slut

Så langt så godt.
Fik lært de 3 sange til Billy Cross sammenspil. Vi skulle øve i koncertsalen i dag, dvs der konstant kom folk igennem salen, lige for at få en kigger. Pedeller, elever, den franske kok Michell – alle. Dér stod jeg og skrålede i vilden sky. Men nu har jeg stået på koncertsalscenen, og jeg glæder mig allerede til mit 5. år når jeg skal synge min eksamenskoncert for fulde huse. Uhhh det bliver fedt!

Senere skulle jeg undervise et kor – for første gang. Havde haft 2 timer til at forberede det jeg ville give dem. Det gik ok. Jeg var utroligt nervøs, men da timen var slut synes alle at jeg havde været god. De fik da også lært det de skulle, i 4 stemmer og alt muligt. Nu skal jeg først ha dem i uge 14 igen.

Apropos uge 14, så skal min søde kusine Luca i praktik inde hos mig. Hun går i 8. klasse. Jeg glæder mig. Hendes storesøster var også i praktik hos mig for 2 år siden. Super hyggeligt!

1 comments
  1. Kan Karin og jeg ikke også komme i praktik hos dig så vi kan lære nogle sangteknikker? Vores plejehjemsbeboere ville nok synes at det var ganske ok!
    Knus fra din moar der lige har været i staden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om