Har haft foredrag i dag. I 7 timer. Om pladebranchen, kontrakter, internationale musikscene…åh det er en jungle! Vidste det jo godt, men det bliver lissom fortrængt i hverdagens trommrum og trygge rammer på kons.
Skal se at få skrevet nogle numre. Selvom jeg også i dag fik hele økonomien bag en plade at se. For at tjene nogenlunde på en plade, skal den sælge over 10000 stk, og dét er meget i lille Danmark. Mange plader sælger 2000, og hvis ens plade sælger 2500 kommer man “op” på 16.000 kr i indtægter, som så skal fordeles på hele bandet. medmindre man selv har skrevet alt materiale, så får man nemlig noget der ligner noget….argh….nå, men det skal man vel ikke lade sig slå ud af.
Ham der holdt foredraget arbejder ind på min fagforening. Han fortalte en skrækhistorie. En fyr havde for nylig skrevet under på en pladekontrakt. Han bad så Mikael (som holdt vores foredrag) om at se kontrakten – efter den var skrevet under – og han havde så skrevet under på at han INGEN rettigheder har de næste 70 år!!!! Surt show! Så kan man lære at tale med sin advokat inden man skriver under….
Nå, går i gang med at skrive tekster, NU!